Mistanke om svinepest på DC-slagteri

Danish Crowns svineslagteri i Herning er i dag blevet lukket på grund af en mistanke om klassisk svinepest.

 

​Fødevarestyrelsen har i dag 2. december kl. 9 midlertidigt lukket Danish Crowns slagteri i Herning.

Lukningen sker på baggrund af mistanke om svinepest i en gris, som var sendt til slagtning. Grisen kom fra en ud af to besætninger, der begge er sat under mistanke. Besætningerne er beliggende i Vejen og Vojens.

Fødevarestyrelsen besøger besætningerne og tager stilling til om mistanken kan afblæses og slagteriet dermed kan genåbnes. 

De foranstaltninger, som er truffet på slagteriet i Herning, er normal procedure ved mistanke om svinepest. Svinepest er ikke farligt for mennesker. 

I Danmark 1933
Der opstår jævnligt mistanke om svinepest i Danmark. Der har ikke været udbrud af svinepest i Danmark siden 1933. 

I Letland i 2014
​​Seneste tilfælde af sygdommen var i juni 2014, da der blev konstateret klassisk svinepest i en baggårdsbesætning i den østlige del af Letland.

Sygdommen hedder på engelsk Classical Swine Fever (CSF), mens sygdommen betegnes Hog Cholera på amerikansk. Classical Swine Fever er den betegnelse, der normalt anvendes i internationale sammenhænge.

Klassisk svinepest er en smitsom virussygdom hos svin (herunder vildsvin), der forårsages af et pestivirus. Klassisk svinepest kan ikke smitte til mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle