To naboer bygger stald sammen - vil årligt producere 60.000 smågrise

To nabolandmænd i Thy er gået i tæt samarbejde om en årlig produktion af 60.000 smågrise.

I Thy har to naboer, Thomas Kristoffersen, 43, og Ejner Hundahl Hansen, 59, der begge har store svineproduktioner, indgået et tæt samarbejde og har bygget en smågrisestald i fællesskab.

I mange år har de haft hver sin svineproduktion et par km fra hinanden nord for Thisted. Thomas Kristoffersen har 1.100 søer med smågrise, Ejner Hundahl Hansen har 1.650 søer med salg af fravænningsgrise.

I 2017 køber Thomas Kristoffersen en ejendom, der ligger midt mellem de to sohold. Idéen om at bygge en smågrisestald, der kan rumme alle 60.000 smågrise fra Ejner Hundahl Hansens sohold opstår.

De indsender en miljøansøgning i 2018, og i juni 2019 står de med en miljøgodkendelse i hånden. I september 2019 begynder Svend Aage Christiansen A/S byggeriet af smågrisestalden, hvor der for nylig var åbent hus.

Med den nye smågrisestald skal de to svineproducenter i endnu højere grad træde et skridt tilbage fra det daglige arbejde i stalden.

De forventer, at stalden kan passes af to mand, der både får ansvaret for produktionen til daglig, og skal afløse hinanden i weekender og ved ferier.

Desuden har Thomas Kristoffersen og Ejner Hundahl Hansen hver seks til syv mand ansat.

»Vores arbejdsindsats i stalden er ikke længere så afgørende. Vores opgave er at skabe nogle gode rammer, hvor folk kan lide at arbejde«, forklarer Ejner Hundahl Hansen.

Læs mere om den nye smågrisestald i det nye nummer af fagmagasinet SVIN, der udkommer tirsdag 17. marts.

Faktaboks

Smågrisestalden

  • Måler cirka 40 x 100 meter
  • Bygget som to parallelle enkeltstalde af hensyn til bygningshøjden
  • Færdigfodersioer i eksisterende foderlade
  • Otte hele sektioner og to halve sektioner

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle