Nogle svin laver ikke antistoffer ved vaccination

Selvom prrs har været i Danmark i snart 25 år, er der mange spørgsmål om sygdommen, man ikke har et præcist svar på.

Det viste et seminar om prrs afholdt af vaccinefirmaet Hipra Nordic i sidste uge.

Professor Lars Erik Larsen, DTU, og prof. Hans Nauwynck fra universitet i Gent, Belgien, kom bl.a. ind på, at der er dyr, hvor man trods vaccination ikke kan måle, at dyret reagerer med et immunrespons.

"Disse non-responders er en udfordring", lød det fra Lars Erik Larsen.

Forklaringen kan være, at nogle dyr blot ikke reagerer, men alligevel er beskyttede. Der kan også være tale om forglemmelser, så nogle grise fejlagtigt ikke bliver vaccineret. Endelig kan vaccinen være sprøjtet ind i fedtvæv og dermed ikke være aktiv. Derfor har kroppen ikke mulighed for at lave et immunrespons.

Flere blodprøver

Professor Hans Nauwynck argumenterede for at blodprøve flere dyr efter vaccination for at følge deres immunrespons.

Han mente, at der kunne ligge nyttig viden i at følge op med flere blodprøver.

"Vi vil måske opleve, at en besætning er beskyttet mod prrs, selvom kun 90 eller 95 procent af dyrene reagerer på vaccination", sagde han.

Hvis én ubeskyttet gris går blandt 99 beskyttede grise, er der lille sandsynlighed for, at prrs vil udvikle sig.

Hvis derimod 10 eller 20 ubeskyttede grise går i en flok på 100, kan det få sygdommen til at bryde ud. Han slog også til lyd for at eksperimentere mere omkring vaccinationsstrategier.

"Jeg er dog opmærksom på, at man ikke kan sammenligne Belgien og Danmark. Hos os er over 95 procent af besætningerne prrs-positive", sagde han.

Tal fra SPF-Sundhedsstyringen pr. 30. september 2017 viser, at 74 procent af besætningerne i SPF-systemet er prrs-frie. Andelen af prrs-frie besætninger stiger i disse år.

Virus ændrer sig

Overordnet er der to typer prrs, type 1 og type 2. Type 1 blev tidligere kaldt dansk eller europæisk prrs. Type 2 gik under betegnelsen vaccine-prrs.

"Virusstammer udvikler og ændrer sig konstant, men ved hjælp af genomisk sekventering kan vi få viden om stammers ændring", forklarede Lars Erik Larsen.

I forhold til prrs i andre lande har de danske prrs- typer ikke givet anledning til lige så store problemer som for eksempel i USA eller i flere sydeuropæiske lande.

Andelen af prrs-frie besætninger er øget støt de seneste år. Dog har der været en del reinfektioner denne vinter, som ikke indgår i disse tal. Kilde: SPF-Sundhedsstyring.