Norsvin: Forskelle på enkelt eller flere insemineringer

Det er en langt højere produktionsomkostning at have tomme søer end at købe flere sæddoser, konkluderer Norsvin i undersøgelse.

Kuldstørrelsen bliver i ringe grad påvirket af, om der insemineres en eller to gange.

Dog påvirkes faringsprocenten drastisk. Ved en enkelt insemination er andelen af søer, der bliver drægtige, nemlig 10 procent lavere end ved dobbelt insemination.

Det viser en undersøgelse fra den norske avlerorganisation Norsvin, skriver netavisen Norsk Landbruk

Ifølge Norsvin stemmer den nye undersøgelse godt overens med, hvad der er fundet i tidligere undersøgelser. 

Populært at inseminere én gang 

I Norge er det blevet mere populært at inseminere én gang i stedet for flere gange. 

Ved at inseminere en gang skal landmanden dog være meget præcis med at ramme soens ægløsning. Det er derfor, man normalt inseminerer mere end en gang. 

Sæden har som bekendt en begrænset levetid inden i soen efter insemination, og for at soen skal blive drægtig, skal der være levende sæd tilstede ved ægløsningen. 

God brunstkontrol er under alle omstændigheder en forudsætning for en høj faringsprocent, men det er endnu mere vigtigt, hvis man kun løber en gang. Især ved unge søer er risikoen stor ved kun at udføre en enkelt befrugtning. 

Problemet opstår, når søer, som skulle have været drægtige og leveret kuld, er omløbere på grund af færre insemineringsdoser. 

Det er en langt højere produktionsomkostning at have tomme søer end at købe flere sæddoser, konkluderer Norsvin. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle