Nu 16 patter hos Topigs Norsvin-polte

Patteantal er en del af avlsmålet hos Topigs Norsvin.

Avlsmålene hos TN 70 polte fra Topigs Norsvin omfatter egenskaber som pasningsevne og robusthed. Desuden har dødelighed hos pattegrisene siden starten af 2000-tallet også været en del af avlsmålet, ligesom patteantal er det.

Siden 2015 og frem til i dag er antallet af patter således gennem avl øget fra 15,4 til nu over 16 i gennemsnit.

»Patteantal indgår som en vigtig egenskab, fordi det er vores mål, at soen skal passe sine egne grise, så der ikke er behov for ammesøer eller mælkeanlæg«, forklarer Bertel Bovbjerg, der driver en af de tre danske Topigs Norsvin opformeringsbesætninger.

Levendefødte

TN 70 polte fra Topigs Norsvin får færre levendefødte end for eksempel polte fra DanBred.

»Det er bl.a. et resultat af, at vi lægger stor vægt på, at soen skal kunne passe sine egne grise«, siger han.

Ud over avl for pattegriseoverlevelse indgår egenskaber som skuldersår, osteochondrose og antal dage fra fravænning til løbning også i avlsmålet hos Topigs Norsvin.

Når man ser på egenskaberne for slagtesvin, har selskabet særlig vægt på et lavt foderforbrug.

»Norske smågrise er hovedsageligt TN 70 polte krydset med norsk duroc«, siger han.

Den bedste tredjedel af de norske slagtesvineproducenter har et foderforbrug på blot 2,42 foderenheder pr. kg tilvækst. Der er dog mange forhold, der gør en direkte sammenligning vanskelig.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle