NutriFair-handel: Brødre køber deres ottende vaskerobot

Svineproducenterne Kim og Knud Kjær Knudsen deltager på NutriFair og køber ottende vaskerobot.

Folkene fra Washpower kunne på NutriFair fremvise den nyudviklede model af en batteridrevet vaskerobot til brødrene Kim og Knud Kjær Knudsen, der sammen med deres far, Peter Kjær Knudsen, driver en af landets største svineproduktioner.

"Vi er stolte af at kunne sælge vores ottende robot til dem", sagde Washpowers salgsansvarlige i Danmark, Morten Gramstrup, da han demonstrerede vaskerobotten for de sjællandske brødre.

Brødrene er ikke i tvivl om, hvorfor de er fortsat med at købe vaskerobotter fra Washpower.

"Robotten er driftssikker og pålidelig. Man er sikker på, at robotten har vasket stalden, når man kommer ud om morgenen. Samtidig kan man selv vælge graden af, hvor meget vask robotten skal udføre. Det gør den meget fleksibel", siger brødrene samstemmende.

Deres første vaskerobot fra Washpower blev taget i brug for 2,5 år siden, og den har foreløbigt imponeret.

"Robotten har i løbet af 2,5 år været til en service, og den har kørt uden driftsstop. Samlet set har omkostningerne på robotten været på 10.000 kr. i den periode", påpeger Knud Kjær Knudsen, der ser store besparelser ved at anvende automatisk vask frem for udelukkende brug af mandetimer.

Den ottende robot er batteridrevet og muliggør vask uden ophold i stalde op til 100 meter. Det matcher de stalde, som familien har i Sverige.

Emneord Nutrifair 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle