Ny spiller: Vi er opdrættere - ikke svineproducenter

Wiking Meat insisterer på at bruge betegnelsen opdrætter i stedet for producent.

Hvis man producerer, fremstiller mand døde ting.

Derfor foretrækker direktør Ingo Walterscheid, Wiking Meat, betegnelsen opdrætter.

»Det signalerer i højere grad, at vi har med levende og noget biologisk at gøre,« siger han.

På lang sigt er det målet for Wiking Meat at skabe partnerskaber mellem forbrugeren og opdrætteren.

Et partnerskab eller en samhørighed der blandt andet skal hjælpes på vej af et foto af opdrætteren på alt kød i køledisken.

»I dag er det værdifuldt for forbrugeren at kende opdrætteren. Det skal vi udnytte,« siger Ingo Walterscheid.

Forandringens vinde

Direktøren oplever, at forandringens vinde blæser, når det drejer sig om forbrugeradfærd.

Derfor er det nødvendigt at tage hensyn til nye trends, hvis erhvervet skal overleve.

»Opdræt uden brug af antibiotika er blot et af de punkter, en moderne forbruger lægger vægt på, men vi har faktisk et noget bredere syn på helheden,« forklarer Ingo Walterscheid.

Wiking Meats produktionskoncept tæller således 40 punkter, der spænder bredt fra særlige krav til markbruget, til maksimale transporttider og til produktionens bæredygtighed.

Det første kød fra Wiking Meat lander i kølediskene i løbet af kort tid.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle