Nye avlsmål kan reducere dødelighed for pattegrise

Fravænnede grise pr. årsso er kun steget fra 32,5 til 33,6 grise pr. årsso fra 2016 til 2019 trods fremgang i levendefødte pr. kuld fra 16,4 til 17,5 i samme periode.

Dødeligheden i farestalden er med andre ord steget, og man er kommet længere fra målet om en pattegrisedødelighed på højst 20 procent.

Det er en udvikling, som Topigs Norsvin mener at kunne rette op på. Avlsmæssigt har selskabet satset mindre på levendefødte og mere på egenfravænning i deres TN70 polte.

»Vi slår ikke DanBred på levendefødte, men har til gengæld lavere dødelighed i farestalden«, forklarer salgsdirektør Karl Johan Møller Klit, Topigs Norsvin.

16,5 levendefødte

Han forventer ikke, at Topigs Norsvin søer kommer højere op end 16,5 levendefødte som gennemsnit, men de vil alligevel på grund af lavere dødelighed fravænne 14,5-15,0 pr. kuld svarende til 11-13 procent dødelighed.

Behovet for ammesøer er mindre, og derfor kan man opnå flere kuld pr. årrso og spare arbejde i farestalden, ligesom fravænningsvægten er højere.

»Det er en robust, selvkørende so, der ikke kræver så meget pasning, brug af ammesøer og flytning af pattegrise som andre søer«, siger han.

Salgsdirektøren håber, at man fremover ser mere på fremstillingsprisen pr. kg kød end på grise pr. årsso.

»Første mål kan passende være at komme under 300 kr. pr. 30 kgs smågris«, siger han.

Erfamøde

De første erfaringer med Topigs Norsvin slagtesvin er ved at komme. Erfaringerne ligger fra uændret kødprocent og foderforbrug til en fremgang på en-to procentpoint kød. Det kom frem på et erfamøde for brugere af Topigs Norsvin genetik for nylig.

På mødet kom det også frem, at et skifte til Topigs Norsvin genetik for de flestes vedkommende havde betydet mindre arbejde i farestalden.

»Det var blevet en stor opgave at passe farestalden med kuldudjævning og ammesøer. Det er der langt mindre af nu, og vi bruger mindre tid i farestalden«, sagde en deltager.

Til gengæld havde flere oplevet, at der skulle være fuld opmærksomhed omkring poltenes foderstyrke, rygspæk, alder og vægt ved løbning. Derfor havde man udarbejdet en poltemanual, der beskrev mål for fodring, tilvækst og vægt.

»Følg den slavisk«, opfordrede Karl Johan Møller Klit.