Nye fosforkrav rammer svineproducenter forskelligt

Den nye fosforregulering medfører, at Landbrugspakkens større tilladte tilførsel af kvælstof ikke kan udnyttes af mange svineproducenter.

Der er forskel på, hvor hårdt de nye restriktioner rammer i forskellige regioner.

Nordjylland bliver hårdt ramt. Det skønner rådgivere fra både svine- og planteafdelingen hos LandboNord.

»Hertil kommer, at vi i Vendsyssel ser en klar fordel ved at udlægge plantetilgængeligt fosfor sammen med såsæden. Det øger planternes evne til at overvintre og har dermed betydning for udbyttet i marken,« lyder det fra chefkonsulent Allan K. Olesen, LandboNord.

Det nye fosforloft afskærer i praksis mange svineproducenter fra at tilføre fosfor samtidig med såningen i form af DAP-gødning.

»Det vil i hvert fald kræve, at man som svineproducent laver tiltag, der reducerer indholdet af fosfor i gyllen,« siger Allan K. Olesen.

Hav styr på dit fosfor

Det har fået LandboNord SvineRådgivning til at komme med nogle anbefalinger.

For det første skal svineproducenter have styr på dokumentationen omkring fosfor.

Uden dokumentation kan man ikke lave gødningskorrektioner omkring fosfor i sit gødningsregnskab.

»Det er vigtigt, at E-kontrollens tal er korrekte, herunder især at fodermængde og indhold af næringsstoffer i foderet er korrekte,« siger svinerådgiver Caroline Kold Simonsen.

Hun anbefaler derfor, at svineproducenter er opmærksomme omkring fosforindholdet, når de handler foder, uanset om det drejer sig om færdigfoder, tilskudsfoder eller mineralblandinger.

»I mange tilfælde kan det være en fordel at tilsætte 200 eller 300 procent fytase i foderet frem for 100 procent,« forklarer hun.

På baggrund af de nye fosforregler anbefaler hun, at alt slagtesvinefoder indeholder 200 procent fytase.

Hun advarer om at skære for meget i fosforindholdet til avlsdyr (polte, gylte og søer), fordi fosfor har stor indflydelse på benstyrken.

Hvis man skal reducere bedriftens samlede indhold af fosfor, er det i første omgang indholdet af fosfor til smågrise og slagtesvin, man skal fokusere på.

Prisneutralt at hæve indholdet af fytase

Det behøver ikke at øge foderprisen i en slagtesvineblanding, hvis man øger indholdet af fytase.

Det fremgår af eksemplet i tabellen, hvor tre identiske foderblandinger til slagtesvin 30 til 110 kg er vist. De er alle optimeret til mindst 123 gram fordøjeligt råprotein og 8 gram lysin pr. foderenhed.

Som det fremgår, ændrer prisen pr. foderenhed sig ikke, når man øger fytase fra 100 til 200 procent.

Forklaringen er, at den ekstra mængde fytase ikke alene reducerer tilsætningen af fosfor, men også reducerer tilsætningen af både calcium og zink.

»Fytase øger fordøjeligheden af både fosfor, calcium og zink,« forklarer Caroline Kold Simonsen.

Den sparede fosfor, calcium og zink betaler med andre ord for den ekstra mængde fytase i foderet, hvorved foderprisen kan holdes uændret.

»Det er altså ingen økonomisk ulempe at hæve indholdet af fytase i slagtesvinefoderet,« påpeger konsulenten.

Ved at øge fytase fra 100 til 200 procent i en slagtesvineblanding sparer man omkring 40 gram fosfor pr. produceret slagtesvin eller cirka to kg fosfor pr. ha ved en dyretæthed på 50 slagtesvin pr. ha.

Optimeringen er lavet på en traditionel korn- og sojabaseret foderblanding

Ser man på smågrise, gør det samme forhold sig gældende. Her er besparelsen på fosfor blot endnu større ved at gå helt op til 300 procent fytase.

»300 prodent fytase er bestemt en overvejelse, man skal gøre omkring smågrisefoder,« påpeger Caroline Kold Simonsen.