Nye regler lemper chauffør-ansvar ved svinetransporter

Ny intern instruks hos Kødkontrollen på vej, der i de fleste tilfælde fritager chaufføren for ansvar ved svinetransporter.

De seneste måneders debat om transportegnethed har gjort indtryk hos Fødevarestyrelsen, der påtænker at justere sine regler.

Styrelsen vil ifølge udtalelser fra Kødkontrollens chef, Jens Dissing, med virkning fra omkring 1. marts ændre på ansvaret hos chaufførerne, der kører svinetransporter.

»Vi er endt i en situation, hvor mange chauffører over hele landet siger, at de er nervøse for at tage dyr med, så snart landmanden siger, der kan være halthed, lidt brok eller måske halebid. Chaufførerne har sagt, at de overhovedet ikke skal have de dyr med«, fortalte Jens Dissing ved et LVK-møde i Nordjylland i starten af ugen.

Chaufførene har udsigt til ikke at blive straffet pr. automatik, som hidtil har været praksis.

»Vi vil ikke sanktionere chaufførerne, hvis ikke de udviser grov forsømmelighed, i erkendelse af, at chaufføren kun har 20-30 sekunder til at se dyrene. Vi vil derimod vende blikket over mod landmanden, der har gået op ad dyrene i ugevis«, sagde Jens Dissing.

Transportvirksomhederne slipper dog ikke for ansvar.

»Det vil være sådan, at levereres der et dyr ind til slagteriet, som helt klart ikke er transportegnet, og chaufførens uagtsomhed er så ringe, at vi ikke vil strafforfølge ham, så vil der stadig blive sendt en bøde til transportvirksomheden«, fastslog Jens Dissing.

Faktaboks

Nye regler

  • Ny instruks i forbindelse med svinetransporter betyder, at ansvaret for transportegnethed først og fremmest påhviler landmanden.
  • Chaufføren går nu fri, men transportvirksomheden kan fortsat straffes.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle