Nye rutiner omkring kuldudjævning betød farvel til diarré

Diarré hos gyltekuld har i flere år været det største sundhedsmæssige problem på Sdr. Solsbæk. Alle rutiner blev taget op til revision, og her et år efter den beslutning ses effekten.

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet SVIN, december 2020

Gyltes mælkeproduktion påvirkes meget af, om de får flyttet pattegrise til eller fra kuldet. Man risikerer, at det forstyrrer mælkeproduktion så meget, at pattegrisene ikke får tilstrækkelig mælk.

Det viser sig hurtigt som utrivelige grise.

Det er i hvert fald erfaringen på Sdr. Solsbæk ved Sæby, hvor driftsleder Steen Larsen og Josefine Nørgaard, der passer farestalden, kan fortælle om alle de tiltag, de gennem de sidste mange år har prøvet uden held for at undgå diarré og høj dødelighed blandt pattegrise hos gylte:

  • Der er givet mere og mindre protein til sofoderet.
  • Fodermængden er justeret både op og ned.
  • Indsættelsestidspunktet er rykket.
  • Nye desinfektionsmidler afprøvet.
  • Alle gyltens egne pattegrise er flyttet til søer.
  • Ingen effekt af om foderkornet kom fra toppen eller bunden af siloen.
  • Tilsætning af toksinbinder gav ingen effekt.
  • Behandling med antibiotika har ikke haft effekt.
  • Roepiller, fibermix, e-vitamin og valset byg er prøvet uden resultat. »Ingen af disse tiltag havde nogen effekt på den diarré, vi så hos gyltekuld«, fortæller Steen Larsen.

Rutiner gennemgået

I forbindelse med ansættelse af en ny medarbejder, der skulle hjælpe Josefine Nørgaard i farestalden, var det nødvendigt at ensrette og justere alle pasningsrutiner.

I den forbindelse indførte man nogle håndfaste pasningsrutiner i farestalden:

  • Kuldudjævning kun på faringsdagen.
  • Dag et laver man ammesøer. De får typisk én gris mere end man vurderer, de kan passe.
  • Efter dag et bliver der ikke flyttet grise til gyltekuld ogkun i begrænset omfang hos søer.
  • »Vi sammenblander heller ikke grise på tværs af alder«, forklarer Josefine Nørgaard. 

Ugen efter, at rutinerne var ændret, var der markant mindre diarré i farestalden, og det holder fortsat ved efter trekvart år.

Josefine Nørgaard tilføjer, at de for forsøgets skyld netop har prøvet at flytte grise fra gylte efter de gamle rutiner. 

»Det gav straks diarré«, siger hun.

Høj dødelighed

Dyrlæge Kristian Krogh, LVK, forklarer, at diarrén hos gyltene typisk ramte halvdelen af gyltekuldene og, at pattegrisene i løbet af et par dage så ret triste ud. 

Dødeligheden i de ramte gyltekuld var op til 50 procent.

»Flytningen af pattegrisene har forstyrret gylten på et tidspunkt, hvor den skulle begynde den egentlige mælkeproduktion. I stedet er den aldrig rigtig kommet i gang, og det har givet sultne pattegrise, der fik diarré og blev utrivelige«, forklarer Steen Larsen om sine erfaringer.

Kristian Krogh tilføjer, at den interne smittebeskyttelse samtidig er markant bedre, fordi man flytter mindre på pattegrisene.

Dritsleder Steen Larsen understreger, at de fortsat kan flytte pattegrise på faringsdagen og igen fra dag fire eller fem hos søerne uden risiko for diarré. Søerne har åbenbart en mere robust mælkeproduktion.

Erfaringen med kuldudjævningen har været en øjenåbner.

»Vi troede, at det var foderet, miljøet eller noget andet, der var årsagen til problemet. Ikke vores egne rutiner«, lyder det.

Mindre flytteri mellem kuldene har givet ro omkring mælkeproduktionen og langt mindre diarré.

Der skal være ro omkring opstart af laktation

For dyrlæge Kristian Krogh har det været en understregning af, at der skal være ro omkring opstarten af laktationen.

»Bytteri af pattegrisene forstyrrer gylten, når den skal begynde den egentlige mælkeproduktion«, siger dyrlægen.

Besætningen ligger omkring 38-39 grise pr. årsso og præsterer 18,7 levendefødte pr. kuld og 12,7 i egenfravænning.

Alle smågrise sælges til to danske aftagere, som præsterer over 1.000 gram tilvækst.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle