Nystartet driftsleder: Jeg har aldrig set så mange hårde yvere
Hos nordjysk besætning har næsten halvdelen af søerne i farestalden et hårdt yver på et tidspunkt efter faringen. Konsulent peger på, at årsagen kan være foderets sammensætning.

Nikolai Rafn er startet op som driftsleder i en nordjysk svinebesætning med 950 årssøer for knap to uger siden. 

Driftslederen oplever, at farestalden ikke kører optimalt på grund af blandt andet hårdt yver hos søerne, og han siger, at han aldrig har set noget lignende. Problemet er så udbredt, at Nikolai Rafn anslår, at 40-50 pct. af søerne har et hårdt yver i løbet af tiden efter faring. 

Det hårde yver, et såkaldt stenyver, opstår både lige efter faring hos nogle af søerne, mens det hos andre søer først kommer en til tre uger efter faring. Tilstanden forekommer også hos gyltene i besætningen.

Ingen almen påvirkning

Mærker man ikke søernes yver igennem eller genkender udseendet af et stenyver kan det være svært at opdage, at der er et problem. 

Ofte bliver søernes almenbefindende nemlig ikke påvirket af stenyveret. Appetitten kan være helt normal, hvilket også gør sig gældende i den nordjyske besætning, hvor Nikolai Rafn ikke ser noget unormalt ædemønster hos søerne. 

Situationen for pattegrisene er dog en anden. Et stenyver har ikke optimal mælkeudløb, og det koster på mængden af mælk til pattegrisene, hvilket både har konsekvenser for grisenes tilvækst og sundhed. 

For meget protein er den hyppigste årsag

Flere faktorer kan spille ind ved forekomsten af et stenyver hos soen, og det kan være svært at finde frem til den rigtige årsag, så problemet kan forebygges fremadrettet.

Svinekonsulent Anders Andersen, LMO, fortæller, at når han oplever hårde yvere ude i en svinebesætning tænker han først på toksiner, vandoptag og proteinniveau.

Yderligere nævner Anders Andersen faktorer som formalingsgrad, koldt gulv i farestien ved indsættelse, mangel på smertelindring og forkert brug af oxytocin.

Soholder: Sodødeligheden er steget - sådan løser vi detSvin 12. marts · 13:25

Driftslederen Nikolai Rafn oplyser, at foderet i besætningen er blevet optimeret, og at siloerne er rene. Det udelukker som udgangspunkt toksiner, for højt proteinindhold og ringe formalingsgrad.

Ifølge en videnskabelig publikation fra NADIS, National Animal Disease Information Service, skyldes størstedelen af stenyvere for høj protein- og lysinandel i foderet op til faring. 

For meget protein og lysin medvirker til en øget mælkeproduktion op til faringen, og det kan blive problematisk efterfølgende, når den øgede mængde mælk skal malkes ud.

Lige efter faring er pattegrisene ikke store nok til at kunne malke al mælken ud, hvis mælkeproduktionen hos soen er over normalen. 

Det betyder, at mælken ophobes i yveret og vil efterhånden blive hårdt. 

Er små kerner problemet?

Selvom Nikolai Rafn udtaler, at foderet til søerne er optimeret, har Anders Andersen et par pointer i forhold til videre undersøgelse af foderets sammensætning.

Hvis der formales små kerner, som der ses i denne fodersæson, kan der være hele kerner, der ryger igennem soen.

Det vil give en skæv fordeling på netop protein- og lysinandelen. Det kan tjekkes ved at vådsigte gødningen fra søerne i farestalden, lyder svinekonsulentens råd. 

Nikolai Rafn sætter ikke nogen initiativer i gang nu her, men venter på det kommende besøg fra dyrlægen. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle