Nyt mælkeanlæg sender grise hurtigt gennem klimastalden

Søren Hansen var hurtigt ude med at få installeret et mælkeanlæg.

Valget faldt for knap to år siden på den prisbillige palletanks-løsning fra Agilia, og hurtigt så den midtjyske svineproducent, at der var bedre tilvækst i farestald og klimastald.

Siden er han - i lighed med mange andre - skiftet over til Agilias seneste version, det såkaldte Pump’n’Grow-anlæg Fresh, der er kendetegnet ved øget automatisering, herunder løbende opblanding af ny, frisk mælkeerstatning.

»Øget automatisering som tildeling af mælk er en klar fordel, når man ikke har så erfarne folk i farestalden, og så giver det en ro, at man ved, at der løbende kommer mælk«, siger Søren Hansen, der sammen med Agilia har kørt et længere forsøg med videoovervågning for at se, hvor mange grise, der benytter sig af mælkeanlægget.

Vækst: 599 gram

I projektet er der også vejet grise. Det har været en øjenåbner for ham, idet hans klimastaldsgrise nu vokser langt mere, end han tidligere har konstateret.

»Vi har nået en tilvækst på 599 gram fra 8,9 til 31,9 kg. Jeg har aldrig haft en tilvækst i nærheden af det, jeg ser nu«, siger Søren Hansen, der mener fremgangen er omkring 100 gram daglig tilvækst.

På bedriften med 475 søer og salg af 30 kgs-grise køres med 14 dages drift og fem ugers fravænning. Mælken tildeles fra dag tre og frem til udgangen af uge fire. Tidspunktet for mælketildelingen er han løbende blevet klogere på.

»Tildeler man mælk på dag nul, er der en risiko for, at pattegrisene går fra soen og begynder at gå i mælkekoppen i stedet. Dermed kan soen blive afgoldet, så vi har fast indført, at mælken er tilgængelig fra dag tre«, siger han.

Økonomisk har Søren Hansen set en betydelig fortjeneste ved at installere et mælkeanlæg, fordi det ifølge ham bidrager til at løfte fravænningsvægten, og fordi mælk i kombination med tildeling af tørfoder fra dag ti er en kombination, der modner grisenes tarme, inden de flyttes til klimastalden.

»Den gennemsnitlige fravænningsvægt er 8,9 kg for de grise, der kommer direkte i klimastalden. Vi har også en mindre andel grise, der kommer 14 dage i en babystald. Men samlet set har vi langt hurtigere omgangstider i klimastalden. Tidligere skulle grisene bruge 7,5 uge; nu er vi nede på 6,5 uge i gennemsnit, men de første bliver solgt efter fem uger. Fordi vi kan tage grisene hurtigere ud, bliver belægningen lavere og det hjælper på til en højere tilvækst«, siger han.

Et godt salgsargument

Resultaterne hos svineproducent Søren Hansen med øget fravænningsvægt, højere tilvækst i klimastalden og billigere fodring er ikke nogle, som overrasker Emil Bay Mortensen, der er technical supervisor hos Agilia.

Det er firmaet, der har stået for både det første og andet mælkeanlæg, som Søren Hansen har fået installeret.

»De resultater, Søren kan fremvise, er nogle, vi også ser hos andre af vores kunder«, siger Emil Bay Mortensen.

Men hos Agilia er folkene bag mælkeanlægget, der er opstillet hos mange danske soholdere og også begynder at få fodfæste hos europæiske soholdere, alligevel overrasket over, at det forsøg, Agilia lavede tidligere på året i Søren Hansens stalde, viste, at selv små pattegrise har et stort vækstpotentiale.

Hos Søren Hansen viste de mindste grise ved fødsel, at de også kunne drikke og æde igennem og opnår en tilvækst blot ti gram mindre end den gennemsnitlige tilvækst, der var opgjort til 599 gram.

»Vi har fået åbnet øjnene for, at de mindste grise har et stort potentiale. Vi havde f.eks. en gris, der ved fødslen vejede 890 gram. Da den blev fravænnet, vejede den 9,8 kg«, fortæller Emil Bay Mortensen, der samtidig kalder det et godt salgsargument, at firmaets afprøvning har slået fast, at 99 procent af pattegrisene går til mælkeanlægget på dag 21.

Økonomien slår firmaet også på er interessant ved et mælkeanlæg. Heri er Søren Hansen enig.

»Fordi vi har så store fravænningsgrise, er vi nu gået over til, at 70 procent af grisene i klimastalden kommer direkte over på blanding to ved indsættelse. Resten får blanding et, der er dyrere og indeholder zink. Tidligere var det omvendt. Det giver en god økonomisk besparelse«, siger Søren Hansen, der overvejer, om han fremover også skal øge automatiseringen af tørfodertildeling i farestalden.

»Jeg vil gerne øge antallet af fodertildeling af tørfoder i farestalden. Så jeg kunne godt overveje automatisk tildeling af tørfoder i fremtiden«, siger han.