Nyt middel reducerer øresår hos smågrise
Ib Nielsen har døjet med øresår blandt de fravænnede grise i fire-fem år, men i september prøvede han Sedoline.

Træls. Sådan betegner Ib Nielsen og hans fire medarbejdere kort de øresår, der indtil for nylig ramte mange smågrise efter fravænning.

»Vi så de første øresår en uges tid efter fravænning«, siger han.

Der var som regel en eller to grise med øresår pr. sti. Der var ingen antibiotika, der virkede, men der blev altid givet ekstra halm som adspredelse til grise i stier med øresår, ligesom blå sårspray blev anvendt, når først en gris havde øresår.

Årsagen til øresår er ikke klarlagt, heller ikke hos Ib Nielsen. Det er måske bakterielt betinget, det kan opstå ud fra rifter efter slagsmål eller fordi grisene sutter eller bider i hinandens øre i forbindelse med slagsmål.

Ib Nielsen har ikke et konkret bud på, hvorfor der er øresår i hans besætning, der har god mavesundhed og ikke er præget af luftvejslidelser. Hans grise er ikke hverken nervøse eller agressive.

Øresår har været i besætningen året rundt. I år steg antallet midt på sommeren.

Sedoline

Gennem sin dyrlæge, Tage Rødbro, LVK, hørte han om produktet Sedoline, som medicinalfirmaet Huvepharma forhandler. Det skulle have effekt mod blandt andet øresår ved at virke beroligende på grisene.

Det indeholder fx lægebaldrian og hvidtjørn, der er kendt for at have en beroligende effekt. Han begyndte i september at iblande et kg pr. ton foder fra grisene er 10 kg.

»Vi så effekt med det samme«, fortæller Ib Nielsen.

Antallet af nye tilfælde faldt, og sårene helede op på grise, der allerede havde øresår.

I dag er der stadig grise med øresår, og nye opstår også, så problemet er ikke forsvundet, men dog reduceret meget.

»Jeg synes ellers ikke, at grisene har ændret adfærd, og er blevet mere rolige, men der er færre øresår«, konstaterer han tilfreds.

Han kunne ikke sælge grise med øresår, så dem holdt han hjemme i en lille slagtesvinestald.

Det overraskende var, at så snart grisene blev flyttet til slagtesvinestalden eller til en af hans tre aftagere, så stoppede problemet.

Poltene får øresår - sådan prøver vi at komme af med detSvin Onsdag 23. oktober 2019 · 09:25

»Men jeg kunne selvfølgelig ikke sælge grise med markante øresår«, tilføjer Ib Nielsen.

Fem urter med effekt på øresår

Sedoline er et fransk produkt. Læser og oversætter man indholdsfortegnelsen på sækken, kommer man frem til, at det indeholder engriflet hvidtjørn, passionsblomst, lægebaldrian, humle og citronmelisse samt magnesiumsalt.

Det er urter, der i generationer har været kendt for deres beroligende virkning på mennesker. Magnesium er kendt for at have effekt mod fx halebid ved at dæmpe aggressioner blandt grise.

»Som en afledt effekt af et lavere aktivitetsniveau, oplever man, at grisene mister interessen for at bide, sutte og slås. Derved mindskes risikoen for, at de påfører hinanden rifter og sår, som senere kan inficeres med bakterier som stafylokokker«, forklarer dyrlæge Leif Meedom, Huvepharma, der markedsfører Sedoline i Danmark.

Dyrlæge Tage Rødbro, LVK, anslår, at der er alvorlige problemer med øresår i 5 til 10 procent af danske sohold.

»Herudover har over halvdelen af besætningerne problemer med øresår i mindre grad«, siger Tage Rødbro.

Han ser flest problemer om sommeren, så temperaturen kan spille ind.

Antibiotika har sjældent god effekt. Det peger på, at det ikke skyldes infektioner.

»Eller måske er skaden allerede sket, når vi ser sårene«, forklarer Tage Rødbro.

Han ser flest problemer hos smågrise af hvide racer, det vil sige hos hjemmeavlere, hvor der kommer en vis andel smågrise uden duroc-gener.

Som hjemmeavler har Ib Nielsen også grise med ly/yl-afstamning i sine stalde. Han har forsøgt at finde en avlsmæssig sammenhæng, men har ikke fundet den.

Ib Nielsen ser heller ingen sammenhæng til korn af ny høst.

»I år så vi en stigning i antallet af øresår, før vi tog det nye korn i brug«, siger han.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle