Nyt staldkoncept til slagtesvin til 2.490 kr. pr. stiplads

Totalstalden er Gråkjærs bud på et nyt staldkoncept, der er kendetegnet ved en lav pris.

Med en pris på blot 2.490 kr. pr. stiplads går Gråkjær ind på markedet for prisbillige svinestalde, der i de seneste år bl.a. har budt på panelstalde og rundbuestalde, som har været attraktive prismæssigt, når de blev målt op mod traditionelt staldbyggeri.

»Vi har udviklet et staldkoncept, der passer ind i landbrugets situation lige nu. Konceptet indeholder alt, hvad der skal til for at producere slagtesvin, men uden den store luksus. Stalden er dog stadig optimal for både miljø, dyr og medarbejdere.

Her opnår landmanden en produktionsøkonomi, der overgår tidligere koncepter, og samtidig opnås nystaldseffekten, altså det at man har de sidste nye erfaringer omkring logistik, materialer, ventilation og inventar med i prisen«, siger Nikolaj Langelund Roushmann, markedschef i Gråkjær.

Gråkjær oplyser, at konceptet er udviklet ud fra det behov, der er for at producere slagtesvin.

Det bevirker, at foderanlægget bestående af to udendørs siloer og to-faset tørfoderanlæg med automater der ifølge Gråkjær giver gode fodringsforhold.

Der anvendes panelinventar til 21 grise pr. sti, og diffus ventilation med energivenlig motor og LED-armaturer er andre løsninger, der er en del af Totalstalden.

Gråkjær fremhæver, at der er tale om et produktionssikkert staldanlæg med lave omkostninger og høj effektivitet.

Myndighedsbehandlingen såsom byggetilladelse og brandteknisk redegørelse sørger Gråkjær for, og begge dele er indeholdt i prisen.

Faktaboks

Nyt koncept:

  • Totalstalden er Gråkjærs seneste bud på et nyt staldkoncept, der opføres i betonelementer med udleveringsrampe, toilet og teknikrum samt fortank. Gavl, stern og vindskede er opført i vedligeholdelsesfrie stålplader.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle