Nyt tilsætningsstof er bedre end zink

Tilsætter man Celmanax til so- og smågrisefoderet, får man bedre resultater end med zink tilsat foderet.

Celmanax indeholder bioaktive beta-glucaner og D-mannose i en form, der binder gramnegative bakterier og forbedrer immumforsvaret hos svinene.

Det kan anvendes til både søer, pattegrise og smågrise efter fravænning.

I et spansk forsøg vejede pattegrise hos søer, der havde fået Celmanx, 2,6 kg 10 dage efter faring mod 2,4 kg hos søer, der ikke havde fået Celmanax.

Fravænningsgrise

I samme forsøg fulgte man omkring 700 pattegrise til fravænning. Kontrolgruppen vejede 5,03 kg ved fravænning, Celmanaxgruppen 5,28 kg, zinkgruppen 4,95 kg og grisene, der både havde fået Celmanax og zink vejede 5,12 kg. Forsøget fulgte også grisene nogle uger efter fravænning. Tendensen med størst tilvækt i Celmanaxgruppen fortsatte efter fravænning.

»Forsøget viser, at Celmanax har en effekt, der er bedre end zink,« lyder det fra Jørgen Nieslen, Arm & Hamnmer, der repræsenterer Celmanax i Danmark og Nordeuropa.

På baggrund af de positive resultater håber han, at danske grovvarevirksomheder bliver interesserede i at forhandle Celmanax.

»Resultaterne er statistisk signifikante, og interessante for danske svineproducener, der ligesom andre europæiske svineproducenter skal udfase zink«, lyder det fra Jørgen Nielsen.

Faktaboks

Celmanax

  • Binder gramnegative bakterier og styrker immunforsvaret
  • Tilsættes foderet til både søer, pattegrise og smågrise

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle