Olie fra oregano er sundt for diegivende søer og pattegrise

Nyt engelsk forsøg gav gode resultater med tildeling af essentielle oreganoolier.

Olier fra oregano har en gavnlig effekt på sundhed og produktionsresultater for både diegivende søer og pattegrise.

Det viser resultaterne af et engelsk forsøg, der for nylig blev fremlagt på en konference i British Society of Animal Science, skriver netavisen Pigprogress.

To af de aktive stoffer i oreganoolie, carvacrol og thymol, har tidligere vist sig at have en antimikrobiel og antioxiderende effekt på dyr, og med det stigende pres på svinebranchen for at bruge mindre antibiotika er der naturligvis fokus på at identificere gode alternativer.

Forsøget blev udført i en kommerciel svinebesætning på 62 flerlægs-søer, og der blev målt på foderoptag, helbredstilstand, ugevægt for pattegrise, dødelighed, brug af medicin og optag af supplerende foder hos pattegrisene.

Ved tildeling af essentielle oreganoolier blev der målt en fastholdelse af helbredstilstanden for diegivende søer, øget vægt at pattetgrisene i første leveuge, reduceret dødelighed før fravænning samt et markant lavere forbrug af medicin.

sbu

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle