Overblik: 3 anlæg til hjemmeblandere - tænk på fremtidige behov

Når man skal etablere et anlæg til hjemmeblanding af svinefoder, er det vigtigt at man har de fremtidige produktionskrav med i baghovedet. Desuden skal det være let at udtage prøver og rengøre anlægget. Se oversigten med tre anlæg til hjemmeblanding af svinefoder.

Noget af det vigtigste, når man etablerer et hjemmeblandingsanlæg til foder, er selve planlægningsfasen. Her skal der tages stilling til kapacitetsbehov, funktionskrav, logistik samt muligheder ved en eventuel udvidelse.

”Man skal tænke over hvilke krav, man har nu, og hvilke man vil få i fremtiden” siger Else Vils, chefforsker hos Seges.

Anlægget skal nemlig helst kunne tilpasses, hvis der ønskes ændret i antal foderblandinger, andre råvarer eller generel udvidelse.

Det gælder også, selv om man måske ikke har tænkt sig at opskalere produktionen indenfor de næste par år, og hvis man ikke har tænkt over det, inden man etablerer anlægget, kan det give udfordringer i fremtiden.

Vær opmærksom på fugt

Teknikken indenfor de forskellige anlæg er generelt veludviklet, men man bør også have fokus på at skabe forhold, som gør det let at holde en god hygiejne, når man etablerer et anlæg til hjemmeblanding af foder.

Det kan især være en udfordring i de transportveje, foderblander og siloer, der kommer efter møllen. Under formalingen af råvarerne opstår der nemlig varme, og der afgives fugt.

”Den kombination kan give problemer med hygiejnen. Hvis ikke fugten fjernes vil der dannes belægninger, og der kan udvikles skimmelsvamp, hvilket giver en dårlig foderhygiejne”, forklarer Else Vils.

Derfor er det vigtigt, at der dannes så lidt fugt som muligt, og at det, der dannes, bliver fjernet. I forhold til fugtudsugning skal man også være opmærksom på, at det skal være let at komme til at rengøre og vedligeholde den.

Man skal også være opmærksom på hvordan og hvor let det er at kontrollere kvaliteten af det foder, man producerer med anlægget.

”Her kunne det være en ide, hvis man i fremtiden får en påmindelse fra anlæggets computer, om hvornår det er tid til at gennemføre kontrolprocedurer, fx udtage prøver af foderet”, bemærker Else Vils.

Kontroller indvejede mængde løbende

Når man skal holde øje med anlæggets blandesikkerhed, er en af de mest enkle metoder, at se på om den indvejede mængde svarer til den indkøbte mængde af foder.

Det kan gøres i fodercomputeren ved hjælp af den såkaldte silokontrol. Det kan selvfølgeligt være svært at gøre ved eventuelt hjemmeavlet korn, men man kan gøre det for indkøbt soja og mineraler.

Som tommelfingerregel passer kornforbruget også, hvis de andre parametre stemmer overens med hvad man kommer i anlægget. Det er den måde, man bedst sikrer den såkaldte blandesikkerhed.

Sammenligning af indvejet og indkøbt mængde er den simpleste metode til løbende kontrol, men det forudsætter, at det er nemt at gøre i fodercomputeren og kunne eventuelt automatiseres, hvis der kan anvendes automatisk dataoverførsel af råvareindkøb.

Hvis den løbende kontrol ikke stemmer, ved man at noget er galt, og så kan man tage dyrere og mere tidskrævende fejlfindingsmetoder i brug.

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE OVERSIGTEN

Redaktionens deadline for denne artikel: Februar 2020

Bemærk, at ovenstående liste er tænkt som en inspiration. Listen er ikke nødvendigvis komplet med alle anlæg til hjemmeblanding af foder, der forhandles i Danmark.

Kontakt redaktionen, hvis du mener der er andre anlæg til hjemmeblanding af foder på det danske marked, vi bør medtage i en senere opdatering: post@landbrugsmedierne.dk

Faktaboks

6 gode råd

  • Kontakt fodringsrådgiver til planlægning angående dimensionering, funktionskrav og fremtidsudsigter
  • Foderprøver skal let kunne udtages
  • Vær løbende opmærksom på blandesikkerheden
  • Hav fokus på smittebeskyttelse og hygiejne, både i og omkring anlægget
  • Brug Seges’ idékatalog omkring etablering af hjemmeblandingsanlæg (rapport nr. 56).
  • Vær opmærksom på gårdens logistik inden etablering

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle