Overblik: 5 luftrensere - flere metoder til udsugning
Der findes flere metoder og teknikker, når det gælder luftrensning i stalden. Se oversigten med data for fem forskellige luftrensere.

»Skal du bygge ny stald, er det værd at overveje placeringen af den og dernæst vurdere krav til brug af miljøteknologi, herunder luftrensning«.

Sådan lyder ét af de første råd fra miljøteknologichef Anders Leegaard Riis, Seges Svineproduktion.

Fuld-, del- eller punktudsugning

Fuldrensning: Luftrenseren renser al luft fra hele stalden.

Delrensning: Der renses på den første del af den ventilerede luftmængde fra stalden. Der opnås større opsamling af N-mængder om vinteren, hvor behovet for luftskifte er mindst, og derved udnytter man, at emissionen beregnes over hele året.

Punktudsugning i slagtesvinestalde: De første 10 pct. af ventilationskapaciteten renses. Udsugningen foregår i områder med de højeste koncentrationer. Sugepunkter placeres under dyrenes lejeareal, under spaltegulvet.

Punktudsugning i kombination med luftrensning kan dermed reducere 40 til 50 pct. af staldens samlede lugt- og ammoniakemission, afængig af luftrenser.

Kemisk eller biologisk

Der findes to rense-teknikker: kemisk og biologisk.

I kemisk rensning, med anvendelse af syre, bindes ammoniak fra luften. Der opnås en reduktion på cirka 90 procent. Anvendes base kan også lugt reduceres.

I den biologiske rensning bruges bakterier til at omdanne ammoniak og lugt fra ventilationsluften. Der opnås en reduktion af ammoniak på op til 88 procent og lugt på op til 81 procent.

Anvendes luftrenser som miljøteknologi, er det vigtigt at have fokus på det såkaldte landmandstilsyn.

Overblik: Fire behandlingsvogne – vælg den som passer til dine behovSvin 14. august · 12:27

Landmanden bør selv lave et ugentligt tjek for at forebygge problemer med tilstopning samt, at der ved kemisk luftrenser er nok syre på.

Det er en god idé at lave en serviceaftale med sin leverandør.

Teknologilisten

Tjek Teknologilisten (j.f. Miljøstyrelsens hjemmeside) for godkendte og gennemtestede luftrensere.

KJ Klimateknik har en luftrenser under sagsbehandling hos ETA Danmark med henblik på optagelse på Teknologilisten.

»Vi er i gang med at teste IUS luftrenseren fra Skov«, fortæller Anders Leegaard Riis.

Resultaterne forventes klar primo 2020.

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE OVERSIGTEN

Redaktionens deadline for denne artikel: August 2019

Bemærk, at ovenstående liste er tænkt som en inspiration. Listen er ikke nødvendigvis komplet med alle luftrensere, der forhandles i Danmark.

Kontakt redaktionen, hvis du mener der er andre luftrensere på det danske marked, vi bør medtage i en senere opdatering: post@landbrugsmedierne.dk

Overblikket er første gang publiceret i fagmagasinet SVIN Special, september 2019.

Faktaboks

Fem gode råd fra eksperten

  • Vurdér om luftrensning kan være en løsning
  • Undersøg aktuelle teknologimuligheder (Teknologilisten)
  • Ammoniak/lugt eller begge dele
  • Lav serviceaftale med firma
  • Husk det ugentlige tjek af luftrenseren, jvf. firmaets vejledninger

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle