Overblik: Fire scannere til drægtighedskontrol - vælg apparat med rette frekvens

Drægtighedsscannere giver god sikkerhed sammenlignet med andre måder at kontrollere drægtighed. Dog skal man lære scanneren at kende for at undgå fejlvurderinger. Se oversigten med data for fire drægtighedsscannere.

Ved køb af drægtighedsscanner skal man især være opmærksom på, hvordan scanneren er at arbejde med.

”Alle scannere kan tilstrækkeligt vise om soen er drægtig, så det er ikke der forskellen mellem de forskellige modeller ligger” siger Flemming Thorup,  chefforsker hos Seges.

Det er sværere at vise et godt billede, når soen ikke er drægtig, så vælg en scanner, som tydeligt viser et billede af den tomme bør. På den måde er man er sikker på, at man scanner i det rigtige område, og at det er en god scanner, man har fat i, lyder anbefalingen.

Lær scanneren at kende

Hvis man er i tvivl om, hvordan billedet af en tom so ser ud på den specifikke scanner, kan det føre til fejl, da man kan komme til at tro en so er tom, uden at den rent faktisk er det.

”En måde at komme udenom dette problem er ved at scanne en so, som er fravænnet, så man ved hvordan billedet af en tom so ser ud på scanneren” siger Flemming Thorup.

”Desuden er det vigtigt at man vælger en drægtighedsscanner med den rette frekvens (3-3,5 MHz)” fortæller Flemming Thorup.

En lav frekvens giver et lidt mere utydeligt billede, mens en højere frekvens betyder at man får et mere klart billede, men dog ikke kan se så langt ind i soen.

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE OVERSIGTEN

Redaktionens deadline for denne artikel: April 2019

Bemærk, at ovenstående liste er tænkt som en inspiration. Listen er ikke nødvendigvis komplet med alle drægtighedsscannere, der forhandles i Danmark.

Kontakt redaktionen, hvis du mener der er andre drægtighedsscannere på det danske marked, vi bør medtage i en senere opdatering: post@landbrugsmedierne.dk

Faktaboks

Fem gode råd 

  • Lær billedet af en tom so at kende på den specifikke scanner, så undgår man fejlvurderinger
  • Hav en klar scanningsstrategi med faste scanningstidspunkter
  • Vælg den scanner som passer til lyset i stalden og dine arbejdsrutiner
  • Bliv instrueret i hvordan scanneren fungerer, enten af forhandler eller af konsulent
  • Vælg en scanner som er behagelig at arbejde med i længere tid ad gangen

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle