Overblik: Fire vådfodertanke - prioritér god rengøring
Når man skal vælge, hvilken blandetank man skal investere i, bør man blandt andet sørge for at den leveres med et godt rengøringssystem. Se oversigten med data for fire fabrikater af vådfodertanke på det danske marked.

En vådfodertank skal have den rigtige størrelse, og Jens Korneliussen, svinekonsulent ved Svinerådgivningen, påpeger, at man bør fremtidssikre sit anlæg ved, at man ved investeringen overvejer udvidelsesmuligheder.

Vil man gerne udvide tanken, sker det typisk ved, at man udvider tanken i højden.

Derfor er det vigtigt, at man har overvejet, om der er plads til det. Husk også på, at de tilførselrør man har sat, sidder højt. Det kan være nødvendigt at nedsænke tanken, hvis ikke man har loftshøjde nok.

Hvis man vælger at nedsænke tanken, er det dog vigtigt, at der laves et afløb nede i nedsænkningen, gerne med en pumpe. Vådfodertanken skal være placeret, så det er nemt at komme til at kontrolveje den
med lodder.

Opbygning af tanken

I bunden af tanken skal der sidde en stenfælde og en magnet til at opsamle metalstykker og sten, inden de kommer ind i pumpen. De skal være nemme at komme til, så det er nemt at tømme dem.

Jens Korneliussen mener, at man omkring tanken bør lave en platform, så det er nemt at komme op til tanken, når man skal rengøre den. Flere producenter tilbyder her løsninger.

Det er vigtigt̊, at der ikke er noget, der kommer til at på virke vejecellerne i tanken. Det kan f.eks. være en stige, man har glemt at flytte, men det kan også være rør, der med tiden kan løsne sig og hænge på tanken.

Foderrørene kan fæstnes med strammere, så man nemt kan stramme dem op igen. 

Tilførelsesrørene til blandetanken skal man sørge for har en lukkemekanisme, som kan lukke helt tæt. Det er ifølge Jens Korneliussen ikke alle produkter, der kan det.

Rengøringsystem

Det er vigtigt, at man sørger for at få tanken leveret med et ordentligt rengøringssystem. Jens Korneliussen gør her opmærksom på , at det er vigtigt, at der er nok tryk på vandet til, at tanken kan blive gjort ordentlig
ren.

Debat på @Grisen: Hvad gør I med hygiejne i vådfodertanken?Svin 11. juni · 08:09

Han mener, at den bedste og mest effektive løsning til rengøring af tanken er et syreforstøvningssystem.

Sikkerhed

Vær opmærksom på lovpligtige sikkerhedsforanstaltninger omkring og i blandetanken.

Elektroniske sikkerhedssystemer er langt at foretrække, da de virker hurtigere.

 

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE OVERSIGTEN

Redaktionens deadline for denne artikel: April 2019

Bemærk, at ovenstående liste er tænkt som en inspiration. Listen er ikke nødvendigvis komplet med alle  fabrikater af vådfodertanke, der forhandles i Danmark.

Kontakt redaktionen, hvis du mener der er andre vådfodertanke på det danske marked, vi bør medtage i en senere opdatering: post@landbrugsmedierne.dk

Dette overblik er første gang publiceret i fagmagasinet SVIN, maj 2019.

Faktaboks

Fem gode råd

  • Tænk over, at der skal være plads til en fremtidig udvidelse af blandetanken.
  • Vælg en tank med et effektivt rengøringssystem.
  • Lav/invester i en platform sådan, at det er nemt at kigge ned og rengøre tanken.
  • Der skal være et godt spjæld i tanken, der kan holde tæt.
  • Sørg for, at alle sikkeredsforanstaltninger er overholdt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle