63 kroner pr. årsso. Det er gevinsten ved at foretage intensiv, systematisk faringsovervågning af søer, der har en forhistorie med dødfødte grise, viser en undersøgelse, som Seges har foretaget i besætning, hvor antallet af dødfødte faldt med 0,2 gris pr. kuld svarende til 11,1 procent.
I undersøgelsen blev alle søer, som tidligere havde fået dødfødte grise inden for de foregående tre kuld, udpeget før faring og blev markeret med en rød seddel ved deres sotavle. Disse søer blev tilset hyppigst muligt og med maksimalt 90 minutters interval. Hvert tilsyn af søerne blev noteret med klokkeslæt, antal levendefødte og antal dødfødte.
»Hvis medarbejderen anså det for relevant, blev der ydet fødselshjælp. Kriterierne for, om der skulle gribes ind, var de samme i hele perioden og for alle søer i besætningen,« anfører Kirsten Pihl, Seges.
Flere undersøgelser skal ifølge Kirsten Pihl til for at fastslå, at faringsovervågning er afgørende for antallet af dødfødte:
»Hvorvidt hele forskellen i antal dødfødte, der blev opgjort, er begrundet i faringsovervågningen, kan man ikke påvise, men dette vil kunne vises, hvis der gennemføres tilsvarende undersøgelser i flere besætninger, hvor der udføres samtidig data-opsamling i to grupper henholdsvis med den fokuserede, hyppige overvågning og med besætningens normale management.«
Faktaboks
Overvågning af søer
- Overvågning omfattede søer, der tidligere havde født dødfødte grise, og foregik inden for normal arbejdstid i en besætning.
- Se undersøgelsen i erfaring 1707 på Vsp.lf.dk.
Relaterede artikler
Kommentarer