På den anden side af skyhøj notering: Gjorde jeg det rigtige?

Ugen På Spidsen: Produktionsøkonomien i 2020 ser fantastisk ud. Jeg håber og opfordrer blot til, at man agerer fornuftigt, så man på den anden side af højkonjunkturen kan konstatere, at man faktisk handlede fornuftigt i de gode tider, skriver ugens klummeskribent på Svin Plus.

Mon ikke mange svineproducenter kniber sig selv i armen og spørger som Jeppe i baronens seng: »Drømmer jeg, eller er jeg vågen?«

Efter årevis med en produktionsøkonomi, der ikke var noget at prale af, er der nu langt om længe andre toner.

Jeg skal ikke være den, der drypper malurt i bægeret op mod jul, men blot minde om, at noteringen jo kun er høj, fordi andre bøvler med afrikansk svinepest. Det er en sygdom, der også sagtens kan ramme Danmark, ja faktisk banker den på meget tæt ved den tyske grænse.

På den anden side af høj notering: Gjorde jeg det rigtige?

Jeg håber og tror, at alle gør alt hvad man kan for at afrikansk svinepest ikke bliver spredt yderligere, så den danske notering kan holde det ekstraordinære niveau i 2020, der er lagt op til.

Hvis ikke noteringen bliver ødelagt af sygdom, så skal man heller ikke ødelægge den enestående mulighed hver svineproducent har for at konsolidere sin bedrift og sin fremtid.

Om konsolideringen så sker bedst ved at afvikle gæld, spare op til pension, bygge til, udvide eller måske endda afhænde bedriften i et forhåbenligt godt marked er individuelt.

Jeg håber og opfordrer blot til, at man agerer fornuftigt, så man på den anden side højkonjunkturen kan konstatere, at man faktisk handlede fornuftigt, og har fået noget godt ud af de gode tider.

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle