Pas på med at betale for meget for nyt normfoder

Velas-svinekonsulen-terne Jonas Bøge Breinholt og Peter Mark Nielsen advarer mod at betale for meget for smågrisefoder, der er tilpasset ny justeret norm for smågrisefoder.

Flere foderstoffirmaer tager sig for godt betalt, når de sælger smågrisefoder, der er tilpasset den seneste revidering af smågrisefodernormerne.

Det mener svinekonsulenterne Jonas Bøge Breinholt og Peter Mark Nielsen, begge fra Velas.

Normændringerne, der kom i foråret, bevirker bl.a., at lysinniveauet er hævet fra 11 gram lysin pr. FE til 11,5 gram lysin pr. FE. Samtidig blev der indført en ny norm for god foderudnyttelse for smågrise, hvor foderudnyttelsen er under 1,65 FE pr. kg tilvækst. Her lyder anbefalingen på 12,0 gram lysin pr. FE.

Men når de to svinekonsulenter optimerer foder for deres kunder, skal merprisen for at leve op til den almindelige nye fodernorm ikke være mere end cirka 2,0 kr. pr. 100 kg foder for meget.

Merpris på seks kroner er for meget

Det er ikke det, de oplever fra foderfirmaerne.

»Flere foderfirmaer melder om en merpris på seks kr. for at hæve normerne, og det er i hvert fald 4 kr. for meget, når vi ser på en foderblanding fra 15 til 30 kg«, siger Peter Mark Nielsen, der understreger, at den reelle merpris vil være tæt på 6 kr, når der er tale om den nye lavfodernorm.

»Landmanden skal være opmærksom på, om det er den ene elle anden nye norm, der er tale om«, siger han og nævner, at stigende råvarepriser for tiden for de fleste svineproducenter har større fokus end en mindre stigning for flere aminosyrer, som der efter svinekonsulenters opfattelse tages for meget for.

»For de producenter, der skal til at handle ny foderkontrakt, kan vi håbe, at foderet ikke stiger mere end 20 kr. pr. 100 kg mod de 40 kr., som priserne står til i øjeblikket. Men så er det alligevel værd at tage med kun at betale 1,5 kr. for flere aminosyrer og ikke 6 kr. ekstra«, siger Peter Mark Nielsen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle