Pattegrisene, som blev opfostret af en so drak færre gange, men havde alligevel bedre tilvækst. Foto: Torben Worsøe. Billedet er et arkivfoto og ikke direkte relateret til indholdet.Et hold forskere fra Irland og Skotland har undersøgt forskellene mellem pattegrise, der bliver passet af en so, og pattegrise, som gik for sig selv og fik mælkeerstatning.
De konkluderer, at de pattegrise, som ikke passes af en so, bliver sat bagud, når det kommer til adfærd, velfærd og vækst, skriver netavisen Pigprogress.
Der var i alt 20 kuld med i undersøgelsen, 10 kuld for hver af de to undersøgte opvækstmetoder.
Pattegrisene, der ikke skulle opfostres af en so, blev adskilt fra soen ved en alder på 7 dage, og havde ved denne alder samme vægt som de udvalgte kuld, der fortsatte med opvæksten hos en so.
Grisene blev vurderet på mange punkter
Forskerholdet observerede pattegrisenes adfærd 20. minutter på dagen, de blev adskilt, og i 20 minutter hver time fra kl. 09 til kl. 17 på dag fem og dag 12 efter adskillelsen. Det indebar blandt andet, at man foretog såkaldte kvalitative adfærdsvurderinger i et forsøg på at klarlægge pattegrisenes sindstilstand. Der blev også holdt øje med overlevelse og sygdom indtil fravænning.
Ydermere vejede man løbende grisene, så på hvor beskidte de var, deres aktivitetsniveau og om de havde nogen skader.
Efter få dage var der forskel på kuldene
På adskillelsesdagen var der i gennemsnit ikke nogen forskel på kuldene, men efter adskillelsen havde pattegrisene uden en so et kort stop i tilvæksten. Det fik de aldrig indhentet i perioden frem til fravænning, og derfor var de under hele forløbet lettere end de pattegrise, som blev passet af en so.
Pattegrisene, som ikke havde en so i stien, begyndte også at sutte mere på hinandens ører og haler end kuldene med opvækst hos soen.
Desuden gik de oftere hen for at tage mælk. De havde også flere skader på deres haler, men færre på lemmer og ører. Den kvalitative adfærdsvurdering viste også, at de var mere nedtrykte end deres so-opfostrede artsfæller.
Overlevelsesraten og det gennemsnitlige antal sygdomstilfælde var dog ens for de to pasningsmetoder.
De kuld, som blev opfostret af en so, var generelt mere nysgerrige omkring deres omgivelser og legede oftere alene. De havde dog flere grise med mørke pletter ved øjnene. Dette brugte forskerne som en indikator på stress.
Kommentarer