Plus 300 kr. pr. svin....
Ugen på Spidsen: Brug pengene fornuftigt selv om afregningsprisen stiger og foderprisen falder, konkluderer ugens klummeskribent på Svin Plus.

Svinefoderpriserne ender lavere i den nye sæson, end i den sæson vi er på vej ud af. Samtidig er noteringen lige nu betragteligt højere end gennemsnittet for det sidste års tid. Tilmed ser prognoserne lovende ud.

Hvis svinefoderet i gennemsnit falder 20 kr. pr. 100 kg fra sidste sæson til denne sæson, svarer det til en besparelse på 60-70 kr. pr. gris fra fødsel til slagtning.

Hvis vi samtidig antager, at noteringen det kommende år kommer til at ligge tre kr. højere pr. kg end i de foregående 12 måneder, giver det en merindtægt pr. gris på 240 kr.

Tilsammen giver det en forbedret økonomi - alt andet lige - på rundt regnet 300 kr. pr. svin.

Det er næsten for godt til at være sandt, og får mig blot til at stoppe op og komme med et lidt kedeligt råd: Brug pengene fornuftigt.

Og hvad der lige præcis er mest fornuftigt at bruge pengene til, er naturligvis forskelligt fra bedrift til bedrift.

Men det er næppe at købe jord til overpris, at købe en større traktor end det egentlige behov eller at købe et bygningssæt, der ligger lige lovlig langt væk fra den øvrige produktion.

Brug derimod pengene på de områder, der giver en lavere fremstillingspris pr. gris, sparer omkostninger i produktionen eller giver en mere sikker og stabil produktion. Det kunne naturligvis også være at nedbringe bedriftens samlede gæld, så handlefriheden fremover bliver større.

Svinenoteringen når milepæl: Har ikke været så høj siden 2013 22. august · 13:14

Det kunne måske også være et gennemføre et byggeri, der sikrer, at sektioneringen kan gennemføres mere konsekvent, eller giver poltene bedre forhold.

Men lad dig ikke rive med af den øjeblikkelige historiske optur.

 

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle