Polsk foderfirma fravænner uden zink

Det polske ETOS har etableret sig i Danmark med foderløsninger, der ikke omfatter zink.

Zink kan reducere problemer med fravænningsdiarré, men zink har også en uheldig miljømæssig virkning og en uheldig virkning på grises tarmmiljø.

»Ved at tilsætte vores ProPen H kan vi sammen med en optimering og tilpasning af fravænningsblandingen undgå at bruge zink,« forklarer Uffe Bloch.

ProPen H tilsættes fravænningsfoderet med omkring et kg pr. ton foder.

ProPen H består blandt andet af coated kobber. Det frigives først i tarmen.

»Vi er blevet mere og mere opmærksomme på at zink skader tarmen og kan betyde langsommere tilvækst senere i grisens liv. Derfor undgår mange polske smågriseproducenter helst zink,« påpeger Uffe Bloch.

ProPen H virker som en vækstfremmer og har under polske forhold vist en positiv effekt på både tilvækst og foderforbrug.

Det koster omkring 3,50 kr. pr. 100 kg at tilsætte produktet til en fravænningsblanding, men herfra skal trækkes udgiften til kobber og zink som man sparer.

»Brug af ProPen H skal også ses i sammenhæng med hele foderrecepten, men det er vores erfaring, at den samlede foderudgift pr. produceret smågris ikke stiger,« fortæller Uffe Bloch.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle