Polte der flyttes til nyt staldafsnit kan få transportsyge - overvej vaccination

Rådgiver oplever, at op mod to tredjedele af de besætninger med egen opformering af polte, han besøger, har problemer med transportsyge.

Svineproducenter med egen opformering af polte bør i højere grad være opmærksomme på, at der kan være behov for at vaccinere dyrene mod såkaldt transportsyge.

Også hvis poltene bare flyttes internt i besætningen til et nyt staldafsnit, og slet ikke transporteres med lastbil eller vogn.

Det fortæller Tom Madsen, svinerådgiver hos SvineXperten. Han oplever i sit daglige arbejde, at op mod to tredjedele af de besætninger med egen opformering af polte, han besøger, har problemer med transportsyge.

Symptomer: Ømme og halte ben

Transportsyge er også kendt under navnet Glässers syndrom og er en bakterie-infektion. Symptomerne er  især ømme og halte ben, og i alvorlige tilfælde ophør med at æde, høj feber, hoste/vejtrækningsproblemer, skrig og hjernesymptomer.

"Polte, der flyttes fra et staldafsnit til et andet, kan få transportsyge og dermed stive og ømme ben. Vi ser det typisk hos nye eller unge avlsdyr, fordi de i en ny besætning eller en ny stald bliver udsat for nye bakterier. Poltene kan blive så stivbenede, at de næsten ikke kan gå.

Søer vil derimod have haft tid til at vænne sig til den nye bakterieflora, så dem er det sjældent relevant at vaccinere", forklarer Tom Madsen.

Bedre at forebygge end at helbrede

Hvis uheldet er ude og en flok polte får transportsyge, kan svineproducenten med en dyrlægeordinering i hånden give dem smertestillende midler og antibiotika.

"Det kan få grisene på højkant igen, men skaden er sket", vurderer Tom Madsen.

"Har de først fået det knæk, så bliver de ved med at have benproblemer", siger han.

Han oplever, at konsekvenserne af transportsyge varierer meget. Nogle polte når aldrig at blive en so i besætningen, og det er de færreste, der når længere end til 2. læg grise, inden de må slagtes på grund af dårlige ben.

En vaccine koster 24 kroner pr. polt, og kan det få soen til at holde bare til et mere læg, end den ellers ville have holdt, er udgiften til vaccinen sagtens tjent hjem.

"Men målet må selvfølgelig være, at soen holder til i hvert fald tre læg, for at få økonomi i produktionen, og gerne fire læg, som er gennemsnittet for en dansk so", siger Tom Madsen, der også påpeger det etiske i at dyrene ikke går rundt og har ømme ben.

Udeluk andre årsager

Det er ikke alle besætninger med egen opformering, der skal vaccinere, understreger rådgiveren.

"Det gælder selvfølgelig kun der, hvor transportsyge er et problem", siger han.

Hvis man vil være helt sikker på, at der er tale om transportsyge kan det afsløres med en blodprøve, som skal aftales via besætningsdyrlægen.

Tom Madsen pointerer, at der er mange andre forhold, der kan give grisene dårlige ben.

Det kan være glatte gulve, hvor grisene skrider ud, eller det kan være uro og slagsmål i flokkene.

"Jeg vil anbefale, at landmanden, hvis grisene har ømme ben, begynder med at få de forhold bragt i orden. For det kan meget vel være det, der har givet grisene dårlige ben. Dernæst kan man så se på, om der også kan være tale om, at grisene har transportsyge og med fordel kan vaccineres."

Faktaboks

Transportsyge

  • Også kendt under navnet Glässers syndrom
  • Bakterie-infektion
  • Symptomerne er ophør med at æde, høj feber, ømbenede/halte, hoste/vejtrækningsproblemer, skrig, hjernesymptomer
  • Kan forebygges med vaccine

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle