Prisbillig løsning til at holde de mindste pattegrise varme

En lav flamingokasse med høje sider er en prisbillig løsning til at sikre bedre opvarmning af de mindste grise, foreslår Velas-konsulent.

De mindste grise er udfordret på at holde sig varme i den første levetid og har har en overdødelighed.

"Grunden til, at disse grise især er udfordret på temperatur, er faktisk deres størrelse. Forstået på den måde, at de har en lille krop med en forholdsvis stor overflade.

De skal derfor sikres den bedst mulige opvarmning", fortæller svinekonsulent Anders Andersen, Velas, i det nye nummer af Trynekontakten, der udgives af Velas.

Og hvordan sikrer man så en bedre opvarmning af de mindste grise?

Her peger konsulenten på en prisbillig metode til formålet, nemlig en lav flamingokasse med høje sider, se foto øverst. Denne løsning kan benyttes, hvis man gerne vil fastholde grisen i stien, indtil man er klar til at lave kuldudjævningen færdig.

"Når grisen er varmet godt igennem, vil den som regel selv være i stand til at ”hoppe” ud af kassen. Og kan den det, kan den også søge patten.

For at sikre nemmest mulige adgang til yveret, vil jeg foreslå, at I afventer med montage af ”hundehuls pladen” til sidst på dagen, hvor grisene er født, eller til næste morgen", lyder opfordringen fra Anders Andersen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle