Producent har topøkonomi - er din stald lige så ren, når du har vasket?

Ugen På Spidsen: "Jeg bruger så lang tid på at vaske, fordi jeg ikke gider passe syge grise," lyder det fra slagtesvineproducent med topresultater. Måske er det en idé at kigge på ens egen rengøring med kritiske øjne, mener ugens klummeskribent på Svin Plus.

For kort tid siden besøgte jeg en slagtesvineproducent, der indrømmede, at han brugte lang tid på at vaske sine stalde. 

Måske tre gange så lang tid som hans kolleger, som har svært ved at forstå hans langsommelighed. 

»Jeg bruger så lang tid på at vaske, fordi jeg ikke gider passe syge grise«, lød hans argument, som jeg sagtens kunne forstå.

Hvem gider at passe syge grise? Det er da langt sjovere blot at gå gennem sine stalde og konstatere, at der heller ingen syge grise er i dag, påpegede han. 

Og stor del af nøglen til ikke at have syge grise ligger ifølge slagtesvineproducenten i rengøringen af stalden før indsættelse.

»Bruger jeg nogle ekstra timer på rengøringen før indsættelse, sparer jeg tid på pasningen senere«, forklarede han og sammenligner det rengøringsniveau, han stræber efter, med det man opnår i slagtekyllingestalde. 

Hans samlede tidsforbrug pr. slagtesvin er næppe højere end andres. Det er bare anderledes fordelt. 

Og effektiviteten er i top. Få i landet kan matche hans resultater, hverken på E-kontrollen eller som økonomisk resultat. 

Så måske skal du se på din rengøring med kritiske øjne og spørge dig selv, om der nu også er rent, når du er færdig med at vaske stalden?

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle