Producerer 12.000 OUA-grise: Det er lige noget for os

På Jørsbygård på Mors producerer landmandsparret Kirsten Dal og Erling Krog 11.000 til 12.000 OUA-svin om året - besætningen havde før start med OUA-grise en høj sundhedsstatus, og medicinforbruget var lavt. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet SVIN,august 2018.

Af Anna Tang Nielsen

Kirsten Dal og Erling Krog fra Mors valgte i 2015 at producere slagtesvin opdrættet uden brug af antibiotika fra fødsel til slagtning. Landbrugets 380 årssøer må dog godt få antibiotika.

»Vi syntes, at det lød spændende og tog det som en faglig udfordring. Vi brugte ikke så meget medicin i forvejen, så vi syntes, at det lige var noget for os. Hvis vi kunne få en merpris for det, kunne vi se en niche i det«, fortæller Kirsten Dal.

Efter, at Danish Crown havde gjort sig erfaringer med OUA-svin på Bornholm, var slagteriet i 2015 på udkig efter flere svineproducenter, der kunne være interesseret i at prøve kræfter med OUA-produktion.

»Vi blev spurgt, om det ikke var noget for os. Jeg havde faktisk allerede læst, at de stod og manglede besætninger i Nordjylland. Så vi var egentlig lynhurtige til at sige ja - det ville vi gerne prøve. Det er altid spændende at være med i noget nyt og se, om man kan få det til at lykkes«, siger hun.

Kontrakten med Danish Crown blev underskrevet i november 2015.

»Det første hold grise blev født 1. december. Vi gik på lige med det samme og sprang bare ud i det. Vi tog det som en ny faglig udfordring «, fortæller Kirsten Dal.

Merprisen for OUA-svinene spillede også en afgørende rolle i beslutningen.

»I starten fik vi to kroner ekstra pr. kg, så vi kunne se en god forretning i det«, siger hun.

Fra 1. juni 2018 faldt merprisen fra 1,50 kr. til 1,20 kr. pr. kg. (pr. april 2019 er prisen igen sat op, nu til 1,40 kr. pr. kg, red.) 

»Nu er vi altså nået smertegrænsen. Jeg synes, at det er ærgerligt, at det går den vej. Med de meromkostninger der er, så er det ikke det værd - det er det ikke«, siger hun.

Tidskrævende produktion

Når de ikke længere kan flokbehandle dyrene, går der meget tid med overvågning.

»Du skal hele tiden undersøge, om der er en gris, der er syg. Førhen flokbehandlede vi, og der gav vi også den halve mililiter på tredjedagen efter fødslen for at undgå infektioner og ledbetændelser. Det kan vi ikke nu«, siger Kirsten Dal.

Når OUA-smågrisene er tre dage gamle, skal de have grønne øremærker i samtidig med, at grisene bliver halekuperet og kastreret.

»Da vi startede op med det, ansatte vi en ekstra mand. Der går mere tid med det, for du kan ikke flokbehandle.

Du kan ikke udsætte noget til dagen efter. Du skal gennemgå hver eneste gris, og du skal fange den så snart, der er noget. Så hiver vi øremærket af og behandler den. Og så er det bare en ganske almindelig gris i systemet «, siger hun.

80-90 procent af de producerede svin bliver godkendt som OUA.

Hygiejne er alfa og omega

Hvis det skal lykkes at producere OUA-svin, er grundig rengøring essentielt.

»Vi er meget omhyggelige med at få vasket, desinficeret og udtørret efter hvert hold. Udtørring er alfa og omega - stalden skal være fuldstændig tør. Det dur ikke, at der sidder fugt i betonen«, siger Kirsten Dal.

Det er vigtigt, at der er tørt i stalden, så de er rundhåndede med strøelsen. Derudover blander de kartoffelmel i.

»Vi havde lært af bornholmerne, at nærmiljøet ved pattegrisene er alfa og omega. Det er de første tre levedøgn, der betyder noget. Det er vigtigt, at den har en ordentlig vægt ved fødslen, og den skal have råmælk med det samme «, fortæller hun.

Før smågrisene bliver fravænnet, er det vigtigt, at de har en god vægt for at kunne klare sig.

»Vi fravænner ved cirka fire ugers alderen, når de vejer omkring otte kg. Der skal være noget vægt på de fravænnede grise - det skal være nogle ordentlige grise, ellers bliver det en kæmpe udfordring i klimastalden«, forklarer Kirsten Dal.

»Det dur heller ikke med overbelægning. Når dine dyr er pressede, har de svært ved at klare sig uden medicin. Så snart du presser citronen, tipper det, og så er man nødt til at reparere med medicin«, siger hun.

Navlebrok

Besætningen har en høj sundhedsstatus, så den manglende medicin har ikke givet de store problemer på langt de fleste punkter.

»Men vi har flere tilfælde af navlebrok, når vi ikke kan give medicin. Det er et problem, og det er det også blandt de andre producenter. Der har vi en udfordring, for vi kan ikke komme af med de grise«, siger hun.

De havde også tilfælde af navlebrok, før de gik over til OUAproduktionen.

»Vi kan se, at andelen er større nu. Det er ofte de grise, der går med Daka, så jeg håber, at der bliver forsket i det«, siger hun.

Faktaboks

Tidslinje

1917. Kirsten Dals oldefar købte Jørsbygård, som har været i familiens eje lige siden. Det er meningen, at en af Kristen Dal og Erling Krogs tre sønner skal overtage landbruget efter dem.

1991. Kirsten dal og Erling Krog overtager gården efter Kirstens forældre. Dengang var der både malkekvæg og svineproduktion på gården. I dag har de en full line svineproduktion og cirka 40 ammekøer med opdræt gående på et græsareal.

2015. November 2015 underskriver parret kontrakten med Danish Crown, og 1. december går produktionen af OUA-svin i gang.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle