Professor: Landmænd skal blive bedre til at dele viden om bælgplanter

Dyrk dit eget protein: En væsentlig øget dyrkning af bælgplanter i Danmark vil kræve, at vidensdeling blandt landmænd styrkes. Det påpeger to forskere fra Roskilde Universitet, der deltager i et stort EU-projekt, som har som mål at øge selvforsyningsgraden af protein til husdyr.

"Hestebønner og andre frøbælgplanter er fremtidens afgrøder. De kan spille en vigtig rolle, både for at opfylde en række overordnede landbrugspolitiske mål, men også på det nære plan med mere lokal afsætning og kortere værdikæder, som kan medvirke til mindre sårbare produktionssystemer og muligvis større værdiskabelse.

Det fastslår professor Henrik Henrik Hauggaard-Nielsen, Roskilde Universitet.

Han og kollegaen, lektor Rikke Lybæk har den seneste tid besøgt en række udvalgte danske bedrifter som et led i deres deltagelse i EU-projektet Legvalue.

Projektet har til formål at fremme selvforsyningsgraden af protein til husdyr og dermed reducere afhængigheden af importerede sojabønner.

Viden og interesse er der

"Ud fra de danske bedrifter, vi har besøgt, er det åbenlyst, at der også er viden og interesse om at gå fra typisk korndominerede sædskifter til sædskifter med en højere andel af bælgplanter", siger understreger Rikke Lybæk.

"Kigger vi i historiebøgerne før 1950, og før vi havde billig adgang til handelsgødning, havde mange landmænd typisk sædskifter med op til 40 procent kvælstoffikserende afgrøder, for at sikre en god planteernæringsstatus i jorden for efterfølgende afgrøder og ikke mindst forsikre mod sædskiftesygdomme.

Vi er et helt andet sted i dag. Vi har meget mere viden, teknologi og landbrugssystemerne er væsentligt forandrede. Alligevel kan nogle af grundprincipperne fra dengang være vigtige at minde hinanden om", supplerer Henrik Hauggaard-Nielsen.

Konkret peger han på, at en væsentlig øget dyrkning af bælgplanter vil kræve, at vidensdeling blandt landmænd styrkes. Desuden skal man notere sig, at rammebetingelserne for den enkelte landmand er forskellig, og at det er uvist hvad en øget dyrkning af bælgplanter vil have effekter på at andre købs- og salgsaftaler.

EU OG ØGET PRODUKTION AF PLANTEPROTEIN

Henrik Hauggaard-Nielsen vurderer, at dyrkning af bælgplanter passer godt ind i EU-Kommissionens ny fælles landbrugspolitik (Common Agricultural Policy, også kaldet CAP), som forventes at træde i kraft 1. januar 2021 og gælde frem til 2028.

Her er der nemlig fokus på at levere på målsætninger inden for miljø, klima, biodiversitet, udvikling af landdistrikter og fødevaresektoren – herunder et velfungerende indre marked.

Dertil kommer, at den seneste tids tendenser med mere plantebaserede proteinprodukter kan vise sig at bane vejen for nye markeder og påvirke de nationale såvel som europæisk værdikæder.

"Sådanne nichemarkeder, bygget på globale trends, med relationer til sundhedsdagsordener også, giver mulighed for at udforske og lære at nye innovationer baseret på øget planteproteinproduktion", siger Rikke Lybæk.

For Roskilde Universitet og LegValue projektet bliver en af de kommende opgaver at sætte mere fokus på, hvorledes forskellige aktører i værdikæden i højere grad bliver i stand til at lytte, forstå og agere med markedet.


"På meget kort tid har vi som repræsentanter for LegValue projektet været vidne til en række fortællinger fra dygtige landmænd, som kunne styrkes igennem øget forretningsforståelse, faglighed og viden fra andre i og uden for landbrugets værdikæde.

Ingen kæde er stærkere end det svageste led - og vi vil det kommende år tilstræbe at identificere eventuelle områder, hvor produktion af proteinafgrøder i Danmark kan styrkes”, siger Rikke Lybæk.

Henrik Hauggaard-Nielsen vurderer, at en øget proteinproduktion vil styrke en mere mangeartet produktion på den enkelte bedrift, der ikke nødvendigvis tager primært sigte på globale eksportmarkeder.

"Der er mange muligheder for mere lokal afsætning og kortere værdikæder. Det kan medvirke til mindre sårbare produktionssystemer, med mulig større værdiskabelse”, fastslår han.

 

Dette er sjette og sidste artikel i serien Dyrk dit eget Protein. De fem første artikler kan læses her:

Slut med soja: Professor vil sætte skub i dyrkning af hestebønner og kløvergræs

"Grisene vokser lidt langsommere på hestebønner - men kødprocenten er bedre"

Mælkeproducent: Hestebønner giver masser af foder på lager - en god fornemmelse

Planteavler: Hestebønne sanerer og er en fortrinlig forfrugt

Økolog: Vi skal bruge meget mere kløvergræs til biogas

 

 


 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle