Professorer: To jokere bestemmer kursen for Kinas grisemarked

Af professor Wusheng Yu og professor Jørgen Dejgaard Jensen, begge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Kina har normalt været stort set selvforsynende med svinekød, men siden 2016 er landets import steget betydeligt.

I 2019 og 2020 dykkede Kinas egen svineproduktion så drastisk på grund af udbrud af afrikansk svinepest i landet.

Det har medført rekordhøj import af svinekød i 2019 og 2020 samt store prisstigninger - i en periode af 2019 næsten en tredobling af den indenlandske pris i Kina og også betydelige stigninger på de internationale markeder, til glæde for eksportører af svinekød, heriblandt Danmark.

I juni 2020, otte måneder efter det største produktionsdyk, begyndte den kinesiske svineproduktion at komme sig.

Yderligere produktionsstigninger siden da har ført til nedadgående priser siden februar 2021, hvorefter prisen på det kinesiske marked er faldet markant igen, og de seneste priser fra oktober viser, at prisen nu er tilbage på niveauet før det kinesiske udbrud af afrikansk svinepest.

Hurtig genrejsning

Hvordan har den kinesiske svinesektor kunne genrejse sig så hurtigt?

Den hurtige genrejsning af Kinas svinesektor har været drevet af flere faktorer, herunder aktive og effektive tiltag til at håndtere og begrænse smittespredningen, ekstraordinære politiske tiltag til at understøtte genrejsningen, og store private investeringer.

Da afrikansk svinepest blev opdaget I Kina i august 2018 blev en række initiativer iværksat for at inddæmme smitten.

Herunder overvågning og rapportering, restriktioner på transport mellem provinser, suspendering af slagtninger i smitteramte områder, streng karantæne af inficerede bedrifter eller områder og nedslagning af smittede besætninger, mod kompensation (svarende til 800-1200 kr. pr gris).

Ifølge de officielle statistikker var der 99 udbrud i 2018, hvor 800.000 grise blev slået ned, i 2019 var der 63 udbrud og 390.000 grise der blev slået ned, mens der i de første otte måneder af 2021 kun har været 11 mindre udbrud og 2200 grise der er blevet slået ned, hvilket kunne tyde på at smitten nu er bragt under kontrol.

Staten har understøttet

De kinesiske myndigheder har også aktivt understøttet genrejsningen af svinesektoren.

Konkret har man igangsat en række tiltag, som blandt andet har givet gunstige betingelser for anvendelse af landbrugsjord, miljøvurderinger og adgang til kreditter.

Tiltagene spænder fra centralt fastsatte produktionsmål for de lokale myndigheder, over mere tværgående initiativer til at understøtte en udvikling af infrastrukturer i forhold til landbruget, bonus- og subsidieprogrammer, arealanvendelse og transport, til specifikke tiltag til at fremme storskala produktion.

Disse tiltag er af ”Statsrådet” (State Council) blevet forlænget i juli 2021, samtidig med at man har forbudt ”over-restriktive” miljøreguleringer. Endvidere har statsrådet annonceret en kontracyklisk støtte-mekanisme som skal aktiveres, hvis produktionskapaciteten dykker under en given tærskel, eller producenterne opererer med underskud i tre på hinanden følgende måneder.   

Det høje prisniveau har tiltrukket både store investeringer og opstart af flere mindre producenter, hvilket har medført en hurtig udvidelse af produktionskapaciteten, men samtidig også en øgning af produktionsenhedernes gennemsnitsstørrelse.

Således blev 57,1 procent af svinene produceret på bedrifter med mindst 500 grise i 2020, sammenlignet med 53 procent og 50,1 procent i henholdsvis 2019 og 2018. Disse relativt store bedrifter har spillet en væsentlig rolle i genrejsningsprocessen.

For eksempel stod de ni største virksomheder (inklusiv Muyan, Zhengbang, Wen’s, New Hope Liuhe) tilsammen for 10,3 procent af den samlede produktion i 2020, mod 8,2 procent og 6,9 procent i 2019 og 2018.  

Kina-effekt på verdens griseproducenter 

Hvad betyder det for svineproducenter i resten af verden?

Den hurtige importstigning i årene 2016-2020 har gjort Kina til den dominerende køber på verdensmarkedet for svinekød.

Danmarks eksport til Kina har i store træk afspejlet denne tendens, og Danmark eksporterede i 2020 360.000 tons svinekød til Kina (UN Comtrade) og er dermed en vigtig spiller på det kinesiske marked, kun overgået af Spanien, USA, Brasilien, Tyskland og Canada.

Den hurtige genrejsning af den kinesiske svineproduktion og faldende markedspriser i Kina indikerer at denne markedssituation næppe vil fortsætte.

En vurdering af, hvor markedet vil lande, kompliceres dog af at den seneste tids prisfald har været så store, at svineproduktion i Kina for øjeblikket er tabsgivende for en stor del af producenterne.

Det er således uklart, hvordan de kinesiske beslutningstagere vil forholde sig til nedlukning af tabsgivende svineproduktion i større omfang, så kort tid efter indsatsen med at genrejse sektoren.

En anden joker er, hvorvidt den tilsyneladende succesfulde kontrol af smittespredningen kan opretholdes, eller om nye udbrud vil opstå.

Disse faktorer kan være bestemmende for om genrejsningen af den kinesiske svineproduktion kan opretholdes, eller om der vil forekomme større korrektioner af markedet i halen på det seneste produktionsboom.

Kan kina opretholde høj selvforsyning?

Kan Kina opretholde en høj selvforsyning med svinekød på det længere sigt?

Den kinesiske svinesektor har længe været afhængig af importeret foder, fx soja og majs, for at sikre tilstrækkeligt med proteinfoder. Frem til 2016 har denne strategi virket i forhold til at gøre landet stort set selvforsynende med svinekød.

Et nærmere blik på produktionsstatistikkerne viser imidlertid en faldende tendens i antallet af såvel søer som andre grise, selv før udbruddene af afrikansk svinepest. Det antyder, at sektoren efterhånden har været presset af stigende omkostninger i en årrække, selv mens importen af fodermidler har været voksende.

På den baggrund kan den nyligt udmeldte 95 procent selvforsyningsmålsætning for svinekød fra de centrale myndigheder i Kina ses som en forholdsvis pragmatisk målsætning.

Denne målsætning indebærer en årlig import i størrelsesordenen 3 mio. tons, hvis det kinesiske forbrug forbliver på det nuværende niveau omkring 54-58 mio. tons. En eventuel stigning i den kinesiske efterspørgsel kan trække importen endnu højere op.

I så fald vil Kina stadig være et attraktivt marked for danske svineproducenter på det længere sigt.

I det lys kan det være en fornuftig strategi at fastholde en relativt stærk tilstedeværelse på det kinesiske marked, også selv om markedsforholdene på kort sigt er præget af turbulens.