Rådgiver: Hov! Pattegrise med mælkeanlæg lever kun delvist op til forventningerne i klimastalden
Mælke- og foderanlæg giver højere fravænningsvægt, men i klimastalden er der ikke bedre foderforbrug, vurderer svinerådgiver, der dog ikke afviser en bedre økonomi for besætninger med anlæg.

Har fravænnede grise haft adgang til et mælkeanlæg klarer de sig bedre i klimastalden.

Det er forventningen, som svinerådgiver hos velas Niels Hegelund har efterprøvet ved at sammenligne sobesætninger med mælke- eller foderanlæg fra den nyeste DB-Tjek-opgørelse og målt dem op mod besætninger uden disse anlæg.

I opgørelsen har 35 procent af sobesætningerne et mælke- eller foderanlæg til pattegrisene i farestalden. I begge grupper (med og uden mælkeanlæg, red.) har 80 procent af besætningerne hjemmeblandet foder og 36 procent har egen prodution af polte.

Af dataene, som er bragt i velas’ nyhedsbrev Trynekontakten, fremgår det ifølge Niels Hegelund, at DB pr. årsso er 278 kr. højere i besætninger uden mælkeanlæg, og merudgiften til supplerende mælk/foder er opgjort til syv kr. pr. gris svarende til 245 kr. pr. årsso.

Soholder: Lille ændring har givet færre døde pattegrise - og vi skal længere nedSvin 12. marts · 09:07

Fravænningsvægten er 6,4 kg i besætningerne med mælke- eller foderanlæg mod 6,1 kg i besætningerne uden mælke- eller foderanlæg. Dødeligheden er i begge grupper på 14,7 procent.

Økonomien kan være bedre med anlæg

Efter fravænning har grisene i gruppen med mælke- og foderanlæg en højere tilvækst. 471 gram mod 458 gram i gruppen uden mælke- og foderanlæg. Forskellen skyldes ifølge Niels Hegelund blandt andet den højere fravænningsvægt, men han bemærker, at foderforbruget ikke er bedre (1,84 FE i begge grupper, red.), og prisen på smågrisefoderet (2,05 kr. i gruppen med mælke- og foderanlæg mod 2,02 kr. i gruppen uden anlæg, red.) er heller ikke lavere, hvilket en højere fravænningsvægt normalt ville muliggøre.

»MM-besætninger (besætninger med mælke- og foderanlæg, red.) opnår lidt højere fravænningsvægt og lidt flere kuld/årsso (færre ammesøer), men i klimastalden kan man ikke se nogen fordel på foderforbrug og foderøkonomi. MM-besætninger har ikke en bedre økonomi pr. årsso, men hvis alternativet til et mælkenalæg havde været færre årssøer, så kan den samlede økonomi i soholdet godt være forbedret«, fastslår Niels Hegelund.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle