Rapport: Forbruget af antibiotika falder

Danmark har i ny rapport sænket sit forbrug af antibiotika til husdyr med tre procent.

En ny rapport fra European Surveillance of Veterinary Antimicrobial Consumption fastslår det, der tidligere er konstateret mange gange, nemlig at dansk landbrug er blandt de lande med mindst brug af antibiotika.

Forbruget af ton aktivt stof til alle husdyr er målt på tværs af Europa, og forbruget i det danske forbrug er faldet med tre procent i 2018 i forhold til året før.

Ser man på de ti lande med størst svineproduktion, ligger Danmark i bund, når det kommer til forbrug af antibiotika.

»Det er utrolig positivt, at vi endnu engang har givet antibiotikaforbruget ’en på trynen’. Det viser, at danske griseproducenter og dyrlæger gør en ihærdig indsats for fortsat at sænke forbruget«, siger Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Siden 2018, hvor de seneste tal stammer fra i rapporten, er det danske forbrug af antibiotika faldet yderligere. Men ambitionerne er større hos Erik Larsen:

»Vi vil gerne blive endnu bedre. Danske griseproducenter har i samarbejde med deres dyrlæger øget sundheden blandt grise og reduceret antibiotikaforbruget markant. Vi står dog også for at udfase zink i de kommende år, og det bliver en stor udfordring i sig selv. Men jeg tror og håber på, at vi kan blive endnu bedre i fremtiden«, siger han.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle