Betalt indhold af MSD Animal Health

Reducér smittespredningen ved brug af nålefri vaccination

Rutinemæssige procedurer, såsom vaccination, foretaget på samtlige grise i et hold indebærer samtidig en ufrivillig spredning af andre tilstedeværende smitstoffer mellem grise. Dermed er risikoen for efterfølgende udbrud af sygdom forhøjet. Brug af nålefri metoder til disse procedurer ser dog ud til at kunne nedsætte smittespredningen markant.

Med eller uden nål?

En amerikansk undersøgelse af PRRS-spredning ved vaccination hhv. med og uden nål viste, at PRRS-smitten kun blev overført i et enkelt tilfælde efter nålefri vaccination. I modsætning hertil blev alle oprindeligt PRRS-negative grise smittet med PRRS efter vaccination med nål.

I undersøgelsen blev grisene i én sektion eksperimentelt smittet med PRRS. På dag 4, 5 og 6 efter smittetidspunktet, hvor mængden af PRRS-virus i blodet må forventes at være på sit højeste, blev grisene vaccineret (mod Mykoplasma-lungesyge) på to måder – hhv. med og uden nål.

Sprøjten med nål blev efterfølgende brugt til at vaccinere en anden gruppe af grise opstaldet i en anden sektion uden kontakt til de PRRS-smittede grise. Tilsvarende blev den nålefri applikator brugt til at vaccinere en tredje gruppe af grise opstaldet i en tredje sektion, også uden kontakt til de øvrige.

Alle grisene blev herefter blodprøvet for PRRS-virus ca. hver 5. dag indtil forsøgets afslutning 3 uger senere. Dette forsøgs-setup blev gentaget i alt 4 gange.

Resultatet er et skridt på vejen mod sundere grise

Allerede ved første blodprøvetagning, 5 dage efter sidste vaccinationsdag, var alle nåle-vaccinerede grise PRRS-positive og dette gjaldt for alle 4 gentagelser af studiet.

For grisene vaccineret med den nålefri metode var kun 2 grise i én af gentagelserne PRRS-positive ved første blodprøvetagning.  Alle grise i de øvrige 3 gentagelser forblev PRRS-negative ved samtlige blodprøvetagninger.

Vaccination med nål overførte således PRRS-smitte mellem grise i 100% af tilfældene, mens smitteoverførslen ved nålefri vaccination var reduceret til en fjerdedel.

Erstatning af de traditionelle nåle-vaccinationer med de nyere nålefri metoder til vaccination kan derfor være en brik i puslespillet for opnåelse af bedre sygdomskontrol og dermed forbedret produktivitet.

Graf over PRRS-smittede grise efter vaccination

Emneord sponsoreret, MSD Animal Health, reducer smittespredning, vaccination, svin

Betalt indhold af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.