Rug er et overset fodermiddel til grisene

Rug er et overset fodermiddel til grise. Det mener svineproducent Søren Andersen, Spøttrup Svineproduktion.

»I år er vi tæt på 100 hkg i udbytte pr. ha, i 2018 gav den 80 hkg. Det er en sund afgrøde uden de store dyrkningsomkostninger. Vi holder øje med brunrusten, og så skal der udvises rettidig omhu for at undgå meldrøjer. Rugen skal have fred fra 2 uger før til 2 uger efter den dræer, så er meldrøjer ikke et problem. Og så er bundlinjen bedre for rug end for hvede«, siger Søren Andersen.

Hos rug modnes pollenkornene samtidigt i alle planter, og derfor frigives de også samtidigt. Det sker i tågeagtige skyer, rugen dræer. Det har vist sig, at dræet udløses af skiftet mellem lys og skygge, når en sky passerer.

Søren nævner, at rugen et år gav et rigtig stort udbytte, så der i siloen var 70 procent hvede og 30 procent rug. Han var her spændt grisenes reaktion, men det gav ingen problemer, heller ikke i produktivitet.

»Nogle er bange for at fodre med rug, men det skal man ikke være. Rug indeholder meget fiber, og det er kun, hvis der er meldrøjer i, at grisene ikke kan lide smagen. Vi er aldrig under 20 procent rug i foderet«, siger Søren Andersen.

Jordtypen er JB 4-5 og nem at have med at gøre. Klimaet lidt mildt, men barskt, fordi det ofte blæser. Der er 6 marks sædskifte: hvede, vårbyg, rug, havre, hvede og raps. Der høstes 600 ha, heraf ejes 340 ha. Al korn omsættes i grisene, og der hjemmeblandes med et Skiold fodrings- og møllerianlæg.

2 svineproduktionsenheder

På Spøttrup Svineproduktion er der 2 selvstændige svineproduktionsenheder, der ligger lige over for hinanden på hver sin side af vejen.

Spøttrup Mark 7 er det ældste anlæg fra 2006 med plads til 1.100 årssøer og med tilhørende klimastald til smågrisene.

I sostalden er løbeafdelingen etableret med løbebokse fra Jyden. Her er søerne opstaldet, indtil de er scannet drægtige 4 uger efter løbning. De drægtige søer er løsgående og stalden er udformet med selvfangbokse med L-form, der er leveret af Jyden Bur. Farestaldene er sektioneret og etableret med fulddrænet gulv og inventar fra Jyden. Alle søer fodres med vådfoder og styringen heraf sker via Skiold Distriwin.

De 8 Smågrisesektioner er indrettet med 2/3 fastgulv og gulvvarme. Grisene fodres via Skiold tørfodringsautomater, og der suppleres med gulvfodring i de første uger efter fravænning. Der er desuden etableret overdækning med centralopluk.

Udleveringen af smågrise og søer sker via en sluse, der minimerer vindgenerne betydeligt. Der ud over er udleveringen godkendt til direkte eksport, hvilket betyder at FødevareErhvervs Dyrlæger tilser grisene på vores adresse. Dette medvirker en væsentlig mindre stressende udlevering og transport af grisene.

Spøttrup Svineproduktion eksporterer nemlig alle smågrise ved 32-35 kg.

Avanceret foderanlæg med 14 blandinger

Spøttrup Mark 2 er fra 2016 med plads til 1.100 søer plus klimastalde. Den er bygget op næsten som Spøttrup 7, men har restløs vådfodring, og smågrisene kan fasefodres i helt op til 14 blandinger. Normalt får de 3 faser. Alle foderblandinger produceres i foderanlægget.

10-12 dage efter fødsel tildeles grisene i farestalden en startblanding, der indeholder alskens godt: mælkeprotein, soja, fiskemel og kartoffelprotein, der indeholder aminosyrer, man ikke kan få syntetisk. ”Skravlgrise får et ko colostrum foder, der har vist sig i de fleste tilfælde at kunne rette op på grisen og sætte gang i væksten. Det er godt for tarmen og dæmper tendens til coli diarré. Vi får det direkte fra en mælkeproducent, men jeg spurgt Calvex, om de ikke kunne producere et pulver af ko colostrum. Det vil de gerne, men omsætningsmængden skal være tilstrækkelig stor for, at det kan betale sig”, siger Søren Andersen.

Grisene fravænnes på dag 27, og her vejer de typisk 6 kg. Grisene går 7,5 uge i klimastalden og sælges derefter som 32-35 kg grise, direkte til eksport til Tyskland. Søren kan flydende tysk og aftaler selv med nogle af aftagerne.

Kamera vejer grisene

Søren Andersen anvender ProGrow systemet fra Skov til at ’veje’ grisene. Systemet fungerer ved at et 2 eller 3 dimensionalt kamera, der er fastgjort over stien, tager fotos af grisene og via grisenes omrids estimerer systemet grisenes vægt. Samtidig viser et vandur vandforbruget og Sørens fodringsanlæg beregner forbruget af foder. ProGrow beregner ud fra disse data den daglige tilvækst i stien, foderforbruget i FEs pr. kg tilvækst og vækstspredningen.

»Der er altså tale om realtidsmåling her og nu og ikke historiske data. Det vil sige, at jeg ved uregelmæssigheder kan reagere med det samme, hvis tilvæksten eller foderforbruget pludselig ændrer sig«, siger Søren Andersen.

Han bruger det især til at finde det rigtige tidspunkt at skifte foder på i klimastalden fra blanding 1 til 2 og fra blanding 2 til 3, og til hvordan grisene proformer.

Han skifter nu de 2 dimensionelle kameraer ud med 3 dimensionelle, fordi det giver en mere nøjagtig beregning af grisens vægt på enkeltdyrsbasis. De 2 dimensionelle kameraer skal stå meget nøjagtigt for at give korrekte billeder, og man kommer jo nemt til at støde til dem i det daglige arbejde.

Han kunne også godt tænke sig systemet udviklet til at kunne køre rundt på en skinne i stalden i stedet for som nu, hvor de stationært er placeret i stien. Et ønske er det også at få udviklet termiske kameraer, der kunne være med til afsløre sygdom hos grisen på et tidligt tidspunkt.

Stiller krav til soen

På Spøttrup Svineproduktion stilles der store krav til soen. Den skal levere mindst 19 levendefødte grise ved faring. Og den skal aflevere mindst 17 fravænningsgrise i egen fravænning ekskl. amme.

»Og det kan soen. Den fravænner mere end 17 grise, og det uden mælkefodring. Vi søger at holde anvendelse af ammesøer nede. At fjerne grise fra stien giver unødig uro, men hos gyltene kan det blive aktuelt at tage de små skravlgrise fra, mens en ældre so er bedre til at tage sig af de mindste grise i stien«, siger Søren.

Det er klart, at der var en stor udskiftning efter byggeriet af ny sostald i 2016. Derfor er der i dag lidt flere ældre søer, men de holder længe. Den ældste so har fået over 10 læg. Udskiftningsprocenten ligger på 15-17, og det er lavt. ”Poltene er YL polte, og jeg bruger Danbred sæd. Poltene jeg køber er fra en fast opformeringsbesætning, og grisene er af en god kvalitet. Derfor gør vi meget for at kunne levere et kvalitetsprodukt videre til vores aftagere i Tyskland”, siger Søren Andersen.

Søerne kommer i farestalden 7 dage før faring. De tildeles 3,5 FEs i en løbe-dieblanding indtil 8-10 dage efter faring. Der er 114 g fordøjelig råprotein med 6 g lysin i blandingen. 10 dage efter faring stiger antal FEs og blandingen indeholder 125 g fordøjelig råprotein med 9 g lysin.

Læs mere

Søren Andersen anvender også luftrensning i farestalden, da han har fulddræning i stalden. Læs om forskellige måder at luftrense svinestalde på i Fagmagasinet Svin nr. 9, der udkommer i uge 38.