Rug har mange fordele for grise

Rugens positive egenskaber overskygges til tider af risikoen for meldrøjer.

Det er lidt uretfærdigt, at rug stadig ofte bliver kædet sammen med meldrøjer, for problemet er langt mindre end tidligere.

Det påpeger Mette Haunstrup Larsen, Vestjyllands Andel, der i stedet hæfter sig ved rugens mange positive egenskaber.

»Rug giver en god mæthedsfornemmelese, fordi den har en anderledes fibessammensætning end byg og hvede«, siger hun.

Det er en mæthedsfornemmelse, der specielt er efterspurgt hos drægtige søer og hos de store slagtesvin.

Hos sidstnævnte kan en høj andel rug også medvirke til at reducere foderoptagelsen i stalde med ad libitum fodring til gavn for kødprocenten.

»Rug giver et mere stabilt blodsukker, da fibrene fordøjes over en længere periode. Ved fodring med hvede stiger blodsukkeret kraftigt kort tid efter fodring og falder hurtigt igen derefter. Dette hurtige peak giver mere urolige dyr«, forklarer Mette Haunstrup Larsen.

Nedbrydning af rugens fiberfraktion giver en betydelig produktion af smørsyre i tarmen, der har en reducerende effekt på salmonella.

Smørsyre formodes også at stimulere dannelsen af antistoffer i soens råmælk.

Rug har desuden et højt indhold af naturligt fytase. Det er med til at gøre kornsorten attraktiv for økologer, der har problemer med tilstrækkeligt fosfor i foderet.

Endelig er rug godt i sædskiftet, men man skal være opmærksom på meldrøjer da det har en negativ indvirkning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle