Rumæner er leder for besætning med 1.000 søer: Jeg er faldet godt til i Danmark

Catalin Mihai Panaite kom til Danmark fra Rumænien i 2007. I 2009 blev han ansat hos Aage Lauritzen. I dag er han driftsleder for seks ansatte og stor smågrise- og slagtesvineproduktion.

Catalin Mihai Panaite er driftsleder på tre ejendomme med slagtesvin med i alt seks ansatte, der alle kommer fra Rumænien. Flere af dem er hans venner eller bekendte. 

»Det kan være en balancegang at bestemme over sine venner, men jeg starter altid med at slå fast, at det er mig der bestemmer«, siger han med et glimt i øjet. 

De møder kl. 07 og fordeler mandskabet på de tre ejendomme efter behov. Når det drejer sig om levering af slagtegrise, er de afhængige af, hvornår vognmanden henter grise. 

»Jeg ringer tit til transport-afdelingen for at få styr på, hvornår de henter grise. Det har stor betydning for vores planlægning«, siger han. 

Catalin Mihai Panaite har ingen formel uddannelse indenfor landbrug, men suger til sig fra sin arbejdsgiver, Aage Lauritzen, og når dyrlægen er på besøg. 

Overvejer at købe hus

Ud over de almindelige opgaver, skal der altid være tid til at tage sig af reparationer. 

»Jeg kan godt lide at reparere fodringsanlæg, og det er meget vigtigt, at det kører hele tiden«, understreger han. 

Den tekniske snilde og interessen for mekanik har han fra sin far, der arbejdede som elektriker. 

Hans dansk er efterhånden så godt, at han klarer de fleste telefonsamtaler på dansk. 

Han har ingen uddannelse indenfor svineproduktion ud over medicinkurset, men synes egentlig heller ikke, at han savner det. 

»Jeg har fået god oplæring af mine kolleger her og diskuterer løbende produktionen med Aage og med dyrlælgen«, forklarer han. 

Han lægger vægt på stabilitet i sin ansættelse og på afvekslende arbejdsopgaver i hverdagen. 
»Begge dele har jeg her hos Aage. Jeg kan godt forestille mig, at jeg bliver her i mange år«, siger han. 

For tiden overvejer han og hustruen at købe hus i stedet for at bo til leje. 

For Catalin Mihai Panaite er stabilitet i ansættelsen og på afvekslende arbejdsopgaver. Begge dele har han hos Aage Lauritzen.  

Læs mere om Catalin Mihai Panaite i det nye nummer af fagmagasinet SVIN, der udkommer tirsdag 15. juni.

Faktaboks

Pedersminde

  • Catalin Mihai Pinaite er ansat hos Aage Lauritzen, Ribe.
  • 1.000 søer m. salg af 35.000 smågrise.
  • Indkøb af 74.000 7 kgs grise.
  • Salg af 31.000 smågrrise (30 kg) og 42.000 slagtesvin.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle