Så er flæskestegen slagtet: Ni korte film viser grisens vej til julebordet
Go' Gris ved Horsens har slagtet årets flæskestege til julebordet. I ni korte film kan man følge grisenes liv fra farestien til slagteriet.

I de sidste måneder har man gennem en række korte videoer kunne følge et hold smågrises vej fra faresti til slagteri.

Det er griseproducenten Go' Gris I/S nær Horsens, der med i alt ni korte film, sætter fokus på fortællingen om flæskestegens rejse - fortællingen har de døbt "Juleflæskestegen – fra sti til steg”, og videoerne kan ses på Facebook.

Den ottende og næstsidste film i rækken udkom i starten af december, og her ser man, hvordan de danske grise født på bedriften er blevet slagteklar og kørt til slagteriet og skåret til flæsesteg.

I film 8 ud af i alt 9 ser man slagtningen af grisene fra produktionen ved Horsens. Man kan se de andre film her.

Go-Gris I/S ved Horsens har 1000 søer i full line- produktion og tilhørende planteavl på 635 hektar. På virksomhedens bedrifter er der, hvad de selv kalder en 'traditionel griseproduktion' uden specialgrise.

"Med filmene ønsker vi at vise forbrugerne, hvordan vi - lige som andre svineproducenter - passer vores arbejde. Filmene handler ikke specielt om os, og vi håber derfor, at vores kollegaer kan se sig selv i filmene og vil tage ejerskab til dem, så vi i fællesskab kan informere befolkningen om dansk griseproduktion", siger Martin Mogensen, som er den ene af tre ejere i Go-gris I/S, i en tidligere udtalelse.

Filmene har fået mellem 1.800 og 19.000 visninger på Facebook. 

Faktaboks

Ni film om grisens liv 

Produktionstiden for en flæskesteg er mellem fem og seks måneder, og Go-gris I/S, Skanderborg startede derfor i juni fortællingen om, hvordan en dansk gris bliver slagteklar til jul.

  • Film 1 er udgivet i slutningen af juni og her ser man soen fare, og hvordan farestien ser ud.
  • Film 2 er udgivet cirka tre uger efter, men handler om dagene, hvor grisene er 3 -4 dage gamle. Her skal de have insprøjtninger med jerntilskud, nogle bliver halekuperet for at undgå halebid og hangrisene bliver kastreret.
  • Film 3 er døbt 'Store Flyttedag', for her blivre smågrisene flyttet over i en ny stald på en anden ejendom - produktionens klimastald.
  • Film 4 handler om søerne, der er tilbage i løbestalden til en ny inseminering. 
  • I film 5 er grisene otte uger gamle og vejer cirka 30 kilo. De er flyttet til slagtesvinestalden, hvor de skal fedes op til cirka 100 kg. Videoen viser også et besøg af dyrlægen.
  • Film 6 handler om dyrenes foder og hvordan Go Gris I/S selv producere en del af det.
  • 7. film er om gyllen fra grisene, der er guld for afgrøderne. Denne video handler også i klimatiltag, da Go Gris I/S over de sidste tre har har nedbragt deres CO2-udslip med 20 procent.
  • I film 8 er det blevet tid til salgtning og man kommer med en tur på slagteriet.
  • Film 9 udkommer om en uges tid.

Filmene er produceret med støtte fra PlanDanmark i samarbejde med freelance fotograf Claus Haagensen og freelance journalist Anette Eckholdt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle