Så stiger svinenoteringen omsider

Danish Crowns notering for slagtesvin stiger med 20 øre til 8,50 kr. pr. kg. Noteringen for søer er uændret 6,10 kr. pr. kg.

Det europæiske marked for fersk grisekød er i øjeblikket styret af et relativt lavt udbud af slagteklare grise, og det begynder så småt at rykke balancen i markedet, lyder det fra Dansih Crown i en aktuel markedskommentar.

"Markedet er ekstremt volatilt lige i øjeblikket, og vi ser store udsving i priserne på de forskellige delstykker fra land til land.

Overordnet set er det dog vores fornemmelse, at den prismæssige modvind er ved at lægge sig, og indkøberne har så småt har indset, at vi har set bunden i denne omgang," siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

Lige nu er der et pænt marked for forender, bove og nakker. Der er en fin efterspørgsel på brystflæsk. Kamme og bacon omsættes jævnt, og så er efterspørgslen på skinker stigende med udsigten til ferieafslutning i Italien.

"Der er ingen tvivl om, at de meget høje temperaturer den seneste måned har påvirket salget af kød i negativ retning. Mange steder har det simpelthen været for varmt til at tænde grillen, og i Nordeuropa har det i vid udstrækning været forbudt, så uanset om det gælder bacon eller koteletter har forbrugerne været tilbageholdende.

Det ændrer sig med stor sikkerhed nu, hvor feriesæsonen er ved at være slut, og hverdagen med skole og faste spisetider igen sætter ind," siger Lars Albertsen.

Eksporten ud af Europa er fortsat på et lavt niveau. Mens det går trægt i både Kina og Sydøstasien, er der dog et stabilt salg til Japan, hedder det fra Danish Crown.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle