Sådan får svagfødte pattegrise et boost - fra komælk til Cola
Der er kommet et stort fokus på håndteringen af svagfødte pattegrise, og svineproducenter i hele landet deler gerne ud af deres egne kreative løsningsforslag.

I 2017 var landsgennemsnittet for levendefødte pr. kuld på 16,9. I 2018 steg produktivitetstallet til 17,2, svarende til en stigning på knap to pct. 

Den stigende tendens i antallet af levendefødte hos søerne har stået på i flere årtier, men landets svineproducenter er ikke lutter fornøjelige over denne stigning. Det høje antal grise pr. kuld giver nemlig  samtidig udfordringer med en større andel af svagfødte pattegrise, der kræver ekstra opmærsomhed for at overleve. 

I hver enkelte besætning bliver der taget hånd om denne udfordring på sin egen måde. 

Varme, sukker og protein

Varme bliver i flere besætninger prioriteret højt i forhold til sikring af overlevelsen hos de svagfødte pattegrise. 

Det sker fx i form af en kraftigere varmelampe i hulen med mindst 175 watt eller en hundehulsplade foran hulen, der isolerer varmen. Kreative tiltag i forhold til varmetildeling er hjemmelavede kuvøser og sokker, som grisene får på, så de bedre kan holde på kropsvarmen. 

Energitildeling via sukker og proteinholdige produkter er også populært som supplement til varmetildelingen. 

Her er der besætninger, der fx giver pattegrisene sukkervand, glukosesirup, æggeblommer eller kaffefløde. 

En sjællandsk svineproducent giver sine svagfødte pattegrise Pepsi-cola fra Hatting, hvilket grisene efter sigende er helt vilde med. 

Kommercielle produkter som Piggy Boost, SparkoDan og Hyoboost henvender sig også til de små og svagfødte pattegrise. 

Det er altafgørende for pattegrisenes overlevelse, at de får råmælk fra en so, og derfor er der også besætninger, der udmalker en nyfaret so og giver det direkte til de svage pattegrise. 

Komælk fra egen mælkeproduktion

Peter Skovgaard er selvstændig landmand på Djursland med 600 søer og økologiske 140 køer. 

Her bliver den økologiske mælk fra malkekøerne brugt til de mindste kuld i farestalden, for at øge overlevelsen, samt tilvæksten hos de svagfødte grise. 

Peter Skovgaard henter den pasteuriserede mælk fra mælketaxien i kostalden i en termokande to gange om dagen, og giver det til ca. 3-5 kuld i farestalden, hvor pattegrisene har brug for ekstra energi. 

Det drejer sig om moden komælk og ikke råmælk fra nykælvere. 

Komælken tildeles med engangssprøjter, og mængden pr. gris varierer efter grisens behov. Én liter komælk rækker til ca. fem kuld med 14 grise. 

Denne tildeling af økologisk pasteuriseret komællk to gange om dagen, fortsætter Peter Skovgaard med i tre til seks dage hos kuldene. 

Det er endnu for tidligt at konkludere på fremgangsmådens succes, da svineproducenten fra Djursland kun har brugt komælken i farestalden i omtrent seks uger. 

"Et er sikkert: der er betydeligt færre kuld, der har brug for en ekstra uge i farestalden, og færre små grise, der har det svært i klimastalden efter fravænning. Søerne slipper på denne måde hurtigere ud af farestalden, hvilket øger antallet af kuld pr. so", pointerer Peter Skovgaard.

Nyt SVIN på tirsdag: Forlænget faring reducerer mængden af råmælkSvin 10. januar · 13:16

Samtidig fremhæver landmanden, at det ikke fungerer som et alternativ til soens råmælk, da denne mælk er den absolut vigtigste. Derfor gør Peter Skovgaard især brug af splitmalkning for at sikre råmælk til alle grisene.

Er komælk og andet energitilskud en god idé? 

Komælk kan fungere som en energigivende mælkeerstatning, men uden råmælk fra en so vil pattegrisenes immunforsvar være svækket og overlevelsesmulighederne minimale. 

Seges Svineproduktion har tilbage i 2017 publiceret en informationsartikel omkring råmælk og mælkeerstatninger. 

I teksten indgår bl.a. en tabel, hvor moden somælk og komælk sammenlignes. Tallene indikerer, at komælk indeholder mindre råprotein, men til gengæld mere casein, som er mælkeprotein.

Mængden af laktose er stort den samme, mens somælk indeholder en del mere fedt.

Drejer det sig i stedet om råmælk fra en ko, kan komælken ikke gå ind og erstatte råmælken fra en so. Køernes råmælk indeholder også antistoffer, men disse antistoffer beskytter ikke grisen mod de besætningsspecifikke patogener og giver derfor ikke samme livsnødvendige beskyttelse. 

I den offentlige debat om brugen af energitilskud til svagfødte pattegrise bliver det samtidig diskuteret, hvorvidt tildeling af mælkeerstatning og energitilskud kan nedsætte pattegrisens mulighed for at optage råmælk efterfølgende. 

Lige efter fødsel kan råmælkens antistoffer optages direkte i blodbanen, hvilket gør optagelsen af antistoffer yderst effektiv. 

På et tidspunkt vil denne passagevej lukkes til i tarmen for at beskytte pattegrisen mod inficerende smitstoffer. 

Samme informationsartikel på hjemmesiden for Seges Svineproduktion anbefaler, at nyfødte grise ikke bør tildeles næringstilskud før de er velforsynede med råmælk, netop for at undgå denne lukning i tarmen inden antistoffer fra råmælken er optaget. 

Det kan dog samtidig også læses i en forskningsartikel fra 2017 fra Seges Svineproduktion, at eksperimentelle danske undersøgelser viser, at selvom nyfødte pattegrise tildeles energitilskud i form af glukose eller komælk, kan de stadig efterfølgende optage nok antistoffer fra soen. 

Chefforsker i Seges:  Tilskud hvis nødvendigt

Flemming Thorup er chefforsker i Seges og er medforfatter på forskningsartiklen nævnt ovenfor omkring tildeling af energitilskud og risikoen for forringelse af antistofoptagelsen. 

Chefforskeren holder fast i forsøgets konklusion, hvilket vil sige, at pattegrise stadig kan optage nok antistoffer fra råmælken, selvom de har fået tildelt energitilskud i form af glukose eller komælk forinden. 

"Grisen skal til yveret for at overleve, og hvis det kræver et energitilskud af en eller anden form, så skal man ikke være bange for at gøre det", pointerer Flemming Thorup. 

Flemming Thorup er selv bekendt med den kreative løsning, hvor grisene tildeles sukkerholdig Cola, og ser det som en god fremgangsmåde til hurtigt at booste energiniveauet i grisene. 

En sidebemærkning er, at svineproducenten skal være obs på hvilken slags Cola, der anvendes. Chefforskeren ved nemlig, at sukkerindholdet varierer i forhold til hvilket land, Colaen er produceret i. 

Danskproduceret Cola indeholder en god mængde sukker, og her er ca. 10 ml. pr. gris ved hver tildeling typisk nok. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle