Sådan forebygger og behandler du øresår hos grise
Erfaringer med eliminering af øresår i en besætning kan ikke umiddelbart overføres til en anden besætning med samme problem.

Øresår hos grise har ikke en entydig årsag, men må betegnes som multifaktorielt.

Det fortæller dyrlægerne fra Vet-team i deres seneste nyhedsbrev, der også opstiller en række anbefalinger til forebyggelse og behandling, se tabel 1.  

Videnskabeligt set tyder det på, at øresår indledes med et overfladisk sår, som fx kan opstå på grund af
bid fra stifæller. Deraf følger to udviklingsstadier, hvor såret enten heler eller bliver værre på grund af en akut betændelsestilstand med sårdannelser og vævshenfald til følge.

Erfaringer med eliminering af øresår i en besætning kan ikke umiddelbart overføres til en anden besætning
med samme problem, men skal vurderes fra gang til gang med gennemgang af årsagssammenhænge.

Hos Vet-Team er erfaringen indtil nu er, at øresår typisk opstår, når grisene har været fravænnet i tre-fire  uger  - hvor de måske også er svagest immunologisk.

Nogle besætninger løser problemet med mere udtørring af stierne, optimering af klimaet, øget
mineralforsyning i foderet, mere rode- og beskæftigelsesmateriale.

Men frem for alt er en rimelig belægningsgrad med tilpas mange æde-og drikkepladser også vigtigt, lyder det fra Vet-Team.

Tabel 1. Anbefalinger for forebyggelse og behandling af øresår

Faktaboks

Øresår

  • Øresår er en kombination af uheldige omstændigheder – startende med en rift eller et bid i øret.
  • En del af disse rifter udvikler sig til større sår og nekroser forskellige steder på øret, typisk i ørespidserne eller basis af øret, hvor der er lav blodgennemstrømning, og hvor en bakteriel infektion kan få frit løb.
  • Ørebidning forekommer oftest i stier med høj belægning, manglende ædepladser, fugtigt miljø eller manglende rode- og beskæftigelsesmateriale.

Kilde: Vet-Team

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle