Sådan gør de dygtigste for at poltene får flere levendefødte

Der er plads til forbedringer, hvis man vil have poltene til at føde flere grise.
Af dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet K/S

På baggrunden af dataindsamling via DANVET DATA fremgik en meget stor spredning i antallet af levendefødte på 1. læg i DANVETs besætninger. I undersøgelsen indgik 255 besætninger. 87 besætninger havde 100 procent egen avl, 150 besætninger havde indkøbte polte, og 18 besætninger havde en kombination. I Databehandlingen indgik kun besætninger, der havde 100 procent indkøbte eller hjemmeavlede polte.

Undersøgelsen viste ikke overraskende, at besætninger med indkøbte polte gennemsnitligt får signifikant flere levendefødte grise både i 1. læg og senere, men også at der både med polte af egen avl og hos besætninger med indkøbte polte findes besætninger, der ligger meget lavt i antal levendefødte. Der er med andre ord plads til forbedring i en del besætninger.


Graf over antal levende fødte hos 1. lægs søer. Som det fremgår af grafen, er der en stor spredning på antallet af levende fødte. Altså besætninger med indkøbte polte, der ikke får udnyttet potentialet i poltene, og besætninger med hjemmeavlede polte, der får et meget højt antal levende fødte.

 



Grafen viser det totalfødte pr. kuld. På totalfødte pr kuld er der stor spredning inden for de 2 grupper.

 

Mønsterbrydere

Trods de signifikante forskelle på de to grupper, er der stort overlap på flere af parametrene.

Nogle besætninger har flotte resultater med polte af egen avl, og nogle er mindre imponerende trods indkøb af polte. Herunder fravænnede pr. kuld som eksempel. Både med indkøbte polte og med egen avl ligger knap 40 procent af besætningerne med mellem 14,4 og 15,1 fravænnede pr. kuld.

Omkring 25 procent af besætningerne med egen avl har et antal fravænnede pr. kuld, som ligger højere end gennemsnittet for besætningerne med indkøbte polte. Modsat er der 17 procent af besætningerne med indkøb af polte, der ligger under det gennemsnitlige antal fravænnede pr. kuld for besætninger med egen avl.

Forskel på staldindretning og management i top og bund besætninger

Vi undersøgte nogle forskellige metoder og staldindretning i forbindelse med løbning af polte. Undersøgelsen blev foretaget i en undergruppe af det store datasæt, nemlig de besætninger, der lå hhv. i toppen og i bunden med hjemmeavlede polte og med indkøbte polte.Med andre ord: I besætninger med indkøbte polte er der kontant afregning på antal levendefødte i første kuld, hvis ikke man løber i enkeltbokse, opstalder i enkeltbokse indtil scanning og anvender flushing.

Grafen viser forhold for indkøbte polte. Det var i denne gruppe de største og mest signifikante forskelle registreredes. Der er signifikant forskel på besætninger i toppen og i bunden afhængigt af, om poltene løbes i enkelboks, om besætningen anvender enkelbokse indtil scanning, og om der laves flushing med over 3 FE de sidste 7 dage før faring.

Rygspæk

Rygspæktykkelsen ved løbning har som bekendt stor betydning for poltene frugtbarhed. SEGES anbefaler en rygspæktykkelse på mindst 12 mm. ved første løbning.

I Danvet Data har vi undersøgt forskelle i rygspæktykkelse ved løbning og det efterfølgende antal levendefødte pr. kuld. Som der fremgår af grafen, stiger antallet af levendefødte med rygspæktykkelsen. Der er signifikant færre levendefødte pr. kuld hos polte med under 15 mm rygspæktykkelse ved løbning.

Uanset om polte er indkøbte eller hjemmeavlede, er der spredning på, hvor mange levende fødte der opnås på 1. lægssøerne. I de besætninger der ligger i den lave ende, er der et forbedringspotentiale.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle