Sådan har I stemt: Flertal af hjemmeblandere dyrker rug til svinefoder

64 Svin Plus-læsere har svaret på spørgsmålet om de dyrker rug til deres svineproduktion.

Rug som foder til søer og slagtesvin har muligvis ikke det ry, det fortjener.

Seges Svineproduktion har således undersøgt 60 procent rug til drægtige søer og 35 procent til diegivende søer. De fandt ingen forskel i forhold til en byg/hvede-fodring. Og der er slagtesvineproducenter, som opfordrer al det rug, de overhovedet har mulighed for at dyrke.

Sådan lød oplægget til spørgsmålet, vi stillede Svin Plus-læserne i sidste uge: Hjemmeblander, dyrker du rug til brug som foder i din svineproduktion?

Afstemningen er afsluttet, og i alt 64 svarpersoner har afgivet deres stemme, her af 44 med en svinebesætning.

Resultatet viser, at et stort flertal på 27 af de 44 svarpersoner med en svinebesætning allerede dyrker rug til brug i produktionen. En enkelt hjemmeblander planlægger at få rug i markplanen snarest, og fem andre overvejer det.

Omvendt tilkendegiver otte hjemmeblandere, at rugdyrkning ikke kommer på tale.

Vi skal understrege, at Svin Plus-afstemningen er aldeles uvidenskabelig og temmelig sikkert heller ikke repræsentativ. 

 

Afstemning resultat

Hjemmeblander, dyrker du rug til brug som foder i din svineproduktion?

Ja, det gør jeg allerede: 27 svarpersoner

Ja, det er planen at begynde rugdyrkning hurtigst muligt: 1 svarperson

Måske, jeg overvejer det: 5 svarpersoner

Jeg har dyrket rug til foder, men er stoppet igen: 1

Nej, det kommer ikke på tale: 8 svarpersoner

Jeg køber alt svinefoder - med indhold af rug: 2 svarpersoner

Jeg køber alt svinefoder - uden indhold af rug: 0 svarpersoner

Jeg har ikke en svinebesætning: 20 svarpersoner

Svarpersoner i alt: 64

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle