Sådan optimerer du soens produktion af råmælk

Mængden af råmælk og dens sammensætning har afgørende betydning for pattegrisenes efterfølgende sundhed og tilvækst.

Nutidens svineproduktion stiller høje krav til soens råmælksproduktion og den efterfølgende mælkeydelse.

Den genetiske fremgang har resulteret i flere levendefødte, og det giver kamp om soens patter, der er i mindretal. 

Hos køerne bliver mængden og kvaliteten af mælken fuldt kontinuerligt, mens det modsatte gør sig gældende hos søerne, hvor der er få kvantitative data på mælkeproduktionen. 

Både dansk og udenlandsk forskning forsøger at blive klogere på dette område. Flere studier har påvist en sammenhæng mellem fodringen af soen lige før faring og den efterfølgende kvalitet af råmælken. 

Flere fibre og fordøjelige fedtsyrer

Peter K. Theil og to andre forskere på AU Foulum har en publikation fra 2014 i tidsskriftet Animal. 

I denne publikation refererer forskerne til andre udenlandske studier, der bl.a. viser, at en højere fibertildeling til soen i ugen op til faring øger råmælksproduktionen og aflejringen af fedt i mælken. 

Råmælkens fedtindhold er den største energikilde til pattegrisene i forhold til mælkens andre komponenter, og er derfor af stor betydning for overlevelsen.

Fibre har ydermere en gavnlig effekt på soens energistatus, der potentielt kan medvirke til en kortere faring. 

Det omtalte udenlandske studie gav en fibertildeling, der svarer til 32 pct. af foderet, og fibrekilderne var pektinaffald og sukkerroemasse. 

En højere tildeling af fordøjelige fedtsyrer bliver derimod omtalt i sammenhæng med råmælkens indhold af antistoffer. 

Råmælk indeholder ca. seks gange så mange antistoffer, som den efterfølgende "modne mælk", og har stor betydning for pattegrisenes immunforsvar på kort og på længere sigt. 

Det drejer sig om fedtsyrerne n-3 og n-6 PUFA, der også kaldes linolsyre og linolensyre. 

Linolsyren findes bl.a. i korn og sojabønner, mens linolensyre findes i ernæringsprodukter som hørfrø og græs. 

Soens huld og mobiliseringsevne

Soens huld og generelle ernæringsstatus er vigtig at have in mente i ugen op til faring, fordi råmælksproduktionen sættes i gang før faring og ikke først bagefter. 

Huldet på søerne er en balance mellem den ønskede råmælksproduktivtet og produktiviteten, når laktationen topper i farestalden.

En høj mobilisering er positiv korreleret med en god mælkeydelse, men vægttabet i farestalden må heller ikke blive for omfattende, da det kan få konsekenser for den efterfølgende reproduktionsperiode. Derfor handler det om balance.

Hipra er en medicinalvirksomhed, og en spansk forsker skriver bl.a. på deres hjemmeside, at plasmakoncentrationen af frie fede syrer i slutningen af drægtighedsperioden har positiv effekt på råmælksproduktionen.

Det indikerer, at en kortvarig negativ energibalance under råmælksproduktionen kan øge mængden, fordi soen mobiliserer mere fra kropsdepoterne. 

Som opsummering giver forskningsartiklen på hjemmesiden følgende råd: undgå overfodring før faring, så soen har for store fedtdepoter.

Et andet råd er, at inducere katabolisk metabolisme op til faring. Det vil sige, at soen skal mobilisere fra sine energidepoter i stedet for at opbygge dem. Dette styres gennem fodringen. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle