I bedste fald skal en so have seks til syv kuld, men er du nødsaget til at sætte den ud efter bare to kuld, hvilket man godt kan risikere, ja så falder dækningsbidraget betragteligt.Har man som soholder bare en enkelt gang stået i en situation, hvor man har for mange – eller endnu værre – for få polte gående i sine stalde, så vil man gøre alt for at undgå det igen.
Svipseren kan nemlig gøre stort indhug i bundlinjen, og det kan være svært at komme på fode igen, lyder det fra Niels Hegelund, svinekonsulent hos Velas, i en pressemeddelelse.
”Stærke polte skal have mere plads end slagtesvin, og det stiller store krav til pladsen. Får man lavet for mange polte på for lidt plads, risikerer man at få en dårligere kvalitet, som skal sorteres fra.
Hvis det sker, producerer man typisk flere avlskuld for at gøre op for de frasorterede, og pludselig risikerer man at ende i en ond spiral, som ikke bare kan stoppes igen”, fortæller Niels Hegelund, der fra tid til anden ser, at planlægningen af hjemmeavlen volder producenterne problemer.
Giver massiv ekstraregning
Udover eventuelle pladsproblemer, så stiger udgiften ved for mange polte naturligvis til den ekstra sæd. Samtidig er man nødsaget til at til at udskifter søerne for tidligt, fordi poltene simpelthen bliver for ringe.
”Det giver en dårlig livsproduktion. I bedste fald skal en so have seks til syv kuld, men er du nødsaget til at sætte den ud efter bare to kuld, hvilket man godt kan risikere, ja så falder dækningsbidraget betragteligt”, siger Niels Hegelund, der dog understreger, at det værste scenarie er for få polte.
”En underproduktion er skrækscenariet i ethvert sohold. Det kan være voldsomt dyrt og langt dyrere end en eventuel overproduktion, eftersom det resulterer i et fald i grise per årsso og tomme stier.
Hvis man først har oplevet det, går man nemt over i den anden boldgade og laver for mange - og for gamle søer er altså noget juks, fordi det giver dårlige resultater”, siger svinekonsulenten med henvisning til, at de høje kuldstørrelser i Danmark stiller store krav til antallet af ammesøer. Og det er de gamle søer slet ikke gode nok til.
Sådan undgår du den farlige spiral
For at undgå overproduktion skal man først og fremmest have overblik over hvor mange avlskuld, man har på vej, fortæller Niels Hegelund.
”Den optimale poltealder ved første løbning er otte måneder, og hvis den af forskellige årsager har skubbet sig en måned eller mere, så koster det. Både i foderforbrug i den ekstra måned uden en gevinst, men samtidig også i ekstra plads”, siger han og råder derfor til, at man sorterer poltene efter alder.
”Tag de ældste fra i første omgang. Derefter skal man regne på, om man reelt har behov for at lave eksempelvis fire kuld om ugen. Måske er det i realiteten kun 3,2 kuld om ugen i snit, og så er dækningsbidraget altså også et andet”, siger han.
I forhold til underproduktion handler det om at have styr på ens avlsløbninger, om der er løbet om og dermed om der er behov for ekstra avlsløbninger.
”En periode med øgede omløbere syner umiddelbart ikke af meget, men det har stor betydning i det lange løb. Det går galt for mange, når de ikke er opmærksomme på omløberprocenten. Et godt råd er at man selv eller får sin rådgiver til at sætte en kontrol op, som løbende overvåger avlsløbningerne – resultaterne ligger jo et helt år fremme, og derfor kan det være svært at bevare overblikket, samtidig med at man styrer staldgangen”, siger Niels Hegelund.
Niels Hegelund, svinekonsulent hos Velas: "Den optimale poltealder ved første løbning er otte måneder, og hvis den af forskellige årsager har skubbet sig en måned eller mere, så koster det."
Relaterede artikler
Kommentarer