Sådan undgår du tre typiske teknikfejl i vådfoder til slagtesvin

Af Jakob Nielsen, svinerådgiver, VKST   

Vi har gennemført en del teknikbesøg med gennemgang af vådfoderanlæg i forbindelse med Produktions Koncept Slagtesvin.

Målet er klart: Der skal fodres korrekt og som planlagt, og det må ikke være teknikken, der står i vejen for det. 

De typiske fejl, vi overser i hverdagen, er recirkulering, pumpehastighed og dermed for lavt tørstofindhold i foderet, samt opblandingstidspunkter.  

1. Korrekt recirkulering

Typiske fejl er, at recirkuleringsforløbet er tastet forkert i computeren, og dermed udfodres der uhomogent foder - helt frisk foder på nogle ventiler og gammelt foder på andre ventiler.

Det, vi ønsker, er homogent foder på alle ventiler, så der ikke underforsynes med aminosyrer de steder, hvor en større del af foderet er gammelt.

Derfor skal forløbet være som følgende: 

• A   Opblanding ude i tanken
• B    2 x recirkulering af alle de omløb, der skal fodres (foder der står i rørene skal udskiftes to gange)
• C    1 x recirkulering af hvert omløb lige inden udfodring = homogent foder på alle ventiler 

Én ting er, hvordan forløbet skal være. Noget andet er, hvordan man taster det i fodercomputeren, så det bliver som ønsket.

Det er forskelligt afhængig af fabrikat. I nogle computere taster man kg foder, der står i omløbet, og derefter tastes der i procent, hvor mange gange foderet skal recirkuleres. Eksempelvis 200 procent for to gange.

I andre computere taster man antal sekunder, der skal recirkuleres. Det kræver, at man kender pumpehastighed samt kg i omløbet.

En god måde at tjekke recirkuleringen på er ved at anvende frugtfarve, og se om det farvede foder kommer tilbage i tanken.  

2. Korrekt pumpehastighed 

Typisk ser vi slidte eller for små pumper, som medfører at der skal mere vand i foderet for at kunne pumpe det.

Det er ikke ønskeligt, idet foderoptaget pr. dag i kg vil stige for at opnå de samme FE pr. gris, fordi der er mere vand i. Med andre ord er der risiko for, at grisen æder sig mæt i vand i stedet for det foder, den vokser af. 

• A    Vi ønsker minimum 0,30 FE pr. kg i vådfodersuppen og gerne 0,33 FE pr. kg fra 25-55 kg så længe foderet løber hurtigt til enden af krybben, så der ikke mangler ædepladser.
• B    Fra 55 kg må foderet omvendt godt være tyndere, 0,27 FE pr. kg, idet vi typisk fodrer restriktivt og derfor ønsker at sikre, at alle grise bliver mætte, og at de hurtigt ædende grise ikke favoriseres. 

Anvender man en enhedsblanding og har forskellig alder på grisene i anlægget er anbefalingen 0,30 FE pr. kg i hele vækstperioden. 

3. Opbland så tæt på udfodring som muligt 

Typisk er det morgenfodringen, der blandes, så den står klar til, at vi manuelt sætter den i gang med at fodre, så fodringen kan følges. Her står blandingen typisk for lang tid. 

Vi ønsker at opblande så tæt på udfodringen som muligt for at undgå tab af syntetiske aminosyrer, der er afgørende for grisens effektivitet.

Efter to timer er blandt andet syntetisk lysin forsvundet, og sagt med andre ord udfodrer vi havregrød uden nok byggesten.    

• A    Sørg for at morgenblandingen ikke opblandes unødigt lang tid før udfodring.
• B    Resten af dagen skal anlægget udfodre med det samme, når blandingen er klar.
• C    Mineralerne kan med fordel iblandes til sidst, hvis anlægget kun blander én slagtesvineblanding.