Særligt et land driver EU-svinekødseksporten frem

EU formår ikke at øge eksporten af svinekød til Kina, men Sydkorea bidrager til en samlet eksportvækst.

EU har med en selvforsyningsgrad for svinekød på omkring 110 procent behov for at eksportere svinekød ud af regionen.

Derfor er det for EU-28 glædelig læsning, at eksporten af fersk og frosset svinekød er steget to procent for perioden januar til september 2018 i forhold til samme periode året før.

Hvor Kina de senere år har været en væsentlig vækstfaktor for EU-svinekødseksporten, så er der for tiden ikke meget hjælp at hente fra kineserne trods massive udbrud af afrikansk svinepest, som ellers ventes at øge importen af svinekød fra blandt andet Europa.

Kinas import af europæiske svinekød er i perioden faldet med fem procent.

Det er derimod Sydkorea, der har fået stigende appetit på europæisk svinekød med en fremgang på 23 procent i løbet af i år målt op mod samme periode i 2017. Det skriver AHDB Pork.

Kigger man på tallene for september 2018, er eksporten af fersk og frosset svinekød fra EU steget syv procent i forhold til september 2017.

Igen er det Sydkorea, der tager godt for sig af svinekød fra EU med en stigning på 75 procent i forhold til september 2017.

Landets import af svinekød fra EU i september er således på 22.000 tons svarende til en vækst på 9.000 tons i forhold til for et år siden.

I samme periode er Kinas import af svinekød fra EU, der stadig aftager klart den største andel, dykket ti procent.

Med Sydkorea stigende interesse for svinekød fra EU er landets importandel steget fra 8 til 12 procent på et år.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle