Særligt kamera skal sænke dødelighed hos smågrise

Virksomheden FarrowTech udvikler et system, der reducerer dødeligheden af pattegrise uden ekstra bemanding i farestalden.

En lille kameraenhed overvåger den farende so og sender alarm til landmandens mobiltelefon, hvis der er behov for faringshjælp.

»Vi vil gerne skabe værdi for landmanden, og derfor har vi udviklet det her system. Det næste, vi skal, er at dokumentere, at det virker,« siger stifter og administrerende direktør ved FarrowTech Jakob Skårhøj.

Pattegrisdødeligheden er 21,5 procent. Målet er at redde en gris pr. kuld, og med en gennemsnitlig kuldstørrelse på 16, svarer det til at nedbringe dødeligheden med seks procentpoint.

Det vil kunne øge dækningsbidraget med omkring 10 procent, vurderer stifter og teknisk direktør Morten Bo Mikkelsen.

»Systemet løser ikke problemet af sig selv, men det giver landmanden overblik over alle faringer og muligheden for at yde faringshjælp på det rette tidspunkt,« siger Morten Bo Mikkelsen.

Virksomheden er i spil til at vinde Årets Innovationspris på Vækst 2016-konferencen 16. september.

FarrowTech vil komme til at koste omkring det samme som en smartphone med en forventet tilbagebetalingstid på blot fire måneder.

Hjemme i stalden

Motivationen til projektet stammer fra Jakob Skårhøjs opvækst på en svinefarm uden for Aalborg. Som regel er han ude og se til grisene om aftenen, når han er hjemme, og her blev han bevidst om problemet.

»Jeg tænkte, at det burde man kunne gøre noget ved,« forklarer han.

Næste skridt er at udvikle produktet praktisk, så det er robust nok til at blive brugt i stalden til daglig.

Mere om dette tema

Fredag d. 16. september på Randers Havn

Fremtiden er tættere på end vi aner, og vi står over for en radikal digital og teknologisk omvæltning, der kommer til at påvirke alle dele af virksomheden.

En ny undersøgelse fra PwC viser, at næsten halvdelen af alle topledere nu forudser, at deres virksomheds kerneforretning i løbet af få år er forandret eller helt væk.

47 procent af landets topledere mener, at teknologi og digitalisering er en topprioritet. Til sammenligning blev det kun nævnt af 25 procent af toplederne i en tilsvarende undersøgelse fra 2015. Ny teknologi og digitalisering springer dermed otte pladser op på toplederens dagsorden.

På Vækst '16 gearer vi dig og din virksomhed til at gå den teknologiske og digitale fremtid i møde.

Vi svarer bl.a. på følgende spørgsmål:

  • Hvilke nye konkurrenter påvirker markedet i fremtiden?
  • Hvordan kan vi udnytte data til vores gevinst?
  • Hvordan arbejder vi med sociale medier, så det giver mening for virksomheden?
  • Hvordan finder vi fremtidens talentfulde medarbejdere?
  • Hvordan møder vi vores fremtidige kunder i øjenhøjde?

Tilmeld dig: Tilmeld dig Vækst 2016 ved at klikke her.

»Studier har vist, at det muligt at nedbringe dødeligheden. Vi skal færdigudvikle den del, der kan forudse, hvornår faringshjælp er nødvendig,« siger den tekniske direktør, der regner med, at teknologien er færdig sidst på året.

Gamle venner

Virksomheden er halvandet år gammel, og i øjeblikket er Danmarks Tekniske Universitet DTU i Lyngby mødestedet for makkerparret bag FarrowTech, Jakob Skårhøj og Morten Mikkelsen. Her har de i øvrigt været vant til at færdes, siden de for 14 år siden mødtes på introturen for nye ingeniørstuderende, en forbindelse, de har holdt fast i lige siden.

Vær med, når vinderen findes

De tre kandidater til årets Innovationspris præsenterer deres ideer på vækstkonferencen d. 16. september i Randers.

Vinderen vælges af et dommerpanel bestående af direktør Lars Visbech Sørensen, Agro Business Park, direktør Allan Pedersen, Dansk AgroIndustri og projektchef Mogens Nielsen, Yara.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.

Faktaboks

Derfor kandidat

  • Fieldsense søger at omdanne en umådelig datamængde fra satellitfoto til enkel og brugbare redskaber, integreret i landmandens mobiltelefon. En enkel og billig løsning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle